Se årets bedste salgsmåneder her
25.6.2024 07:05:00 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
Psst…den ’hemmelige højsæson’ er lige om hjørnet: Der sælges flere huse i eftersommeren og efteråret, end mange går og tror

Går du med overvejelser om at sætte dit hus til salg, så læs lige med her…
For faktisk er de gode salgsmuligheder lige om hjørnet - efter at du og boligmarkedet har holdt en velfortjent sommerferie.
- ”Vi bekræfter jævnligt hinanden i det – både forbrugere, medier og os ejendomsmæglere: Foråret bringer de helt store salgsmåneder på boligmarkedet, og hvis du ikke er klar med din salgsopstilling og en annonce for din bolig omkring påske, så kan du godt skyde en hvid pind efter et godt salg,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Og maj og juni er da også de måneder på året med fleste hussalg, slår han fast.
”Men faktisk har salget af huse næsten lige så meget fart på i månederne efter sommerferien,” siger Homes analytiker ud fra en stor optælling, Home har lavet på baggrund af næsten 600.000 hushandler indberettet til Boligsiden over de seneste 13 år.
- ”Mens juli er lidt stille, det er ferietid helliget afslapning med familien, så er der flere handler, som kommer i hus i august, og det stiger yderligere i september og oktober,” fortæller Henrik Hauthorn Jensen.
Marts overrasker
Opgørelsen viser også - lidt overraskende - at marts faktisk er årets tredjebedste salgsmåned, selv om vi ofte ikke har rundet påsken, der jo opfattes som kickstarten på boligsalgets højsæson.
- ”Boligkøberne er faktisk klar hele året. Men de kan ikke rigtig sætte handling bag boligdrømmene, før sælgerne kommer ud af busken og sætter huset til salg - og køberne dermed får mere at vælge imellem, og det sker i marts,” forklarer han.
Som husejer med salgsplaner har du altså mulighed for at ramme en ny ’højsæson’ her om nogle uger.
”Og i sommerferien er der jo god tid til at snakke tingene igennem i familien og måske endda kontakte en ejendomsmægler for at booke en uforpligtende vurdering,” slutter Homes analytiker.
FAKTA: Måneder med flest og færrest huse solgt
|
Måned |
Pct-vis andel af årligt salg |
|
Januar |
6,9 |
|
Februar |
7,8 |
|
Marts |
9,0 |
|
April |
8,6 |
|
Maj |
9,1 |
|
Juni |
9,5 |
|
Juli |
8,3 |
|
August |
8,5 |
|
September |
8,8 |
|
Oktober |
8,7 |
|
November |
8,1 |
|
December |
6,7 |
Kilde: Boligsiden - beregning: Home
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder

Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Fuld fart på forsommeren: Køberne står i kø til villaer og lejligheder12.6.2026 12:34:33 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for villaer, rækkehuse og lejligheder summer af aktivitet. Nye tal fra home Boligbrief viser, at fremvisninger af villaer og rækkehuse steg med 2,5 % fra april til maj, mens ejerlejligheder fortsat tiltrækker stor interesse. Samtidig følger priserne med opad; huspriserne steg i maj med 0,7 %, og lejlighedspriserne med 1,5 % sammenlignet med april.
Sommerhuse tiltrækker stadig flere købere – men udbuddet er begrænset3.6.2026 11:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusmarkedet oplever fortsat en stigende interesse, men et lavt udbud begrænser antallet af gennemførte handler. Nye tal fra homes Boligbrief for maj 2026 viser, at fremvisninger af sommerhuse steg med 10,9 % fra april til maj, og priserne stiger fortsat. Til gengæld er antallet af solgte sommerhuse faldet med 4,1 % sammenlignet med maj 2025.
Boligmarkedet går stærkt ind i foråret4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
home Boligbrief for februar viser flere handler og stigende priser – men køberne mangler boliger at vælge imellem
Boligdrøm stiger i Hovedstaden: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Flere vil købe bolig end for et år siden i Region Hovedstaden, hvor to landsdele trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger på Sjælland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: I Region Sjælland vil flere købe bolig end for et år siden, hvor Vest- og Sydsjælland trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum