Årets Landsby 2024: Her er finalisterne
25.6.2024 08:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landsbyerne Lundeborg, Hammershøj og Venslev er sluppet igennem nåleøjet og dyster nu om prisen som Årets Landsby 2024, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

I år hædres en landsby, hvor det emmer af inspirerende mødesteder og gode rammer med plads til fællesskaber og aktiviteter for landsbyens borgere. Kort sagt, skal der være plads til det gode liv – hele livet.
Det kan være fælleshuse med et væld af anvendelsesmuligheder, nye mødesteder med sociale aktiviteter, en multihal, hvor generationer kan samles i sundhedens og fællesskabets tegn – eller et erhvervshus indrettet i gamle lokaler.
De tre finalistbyer har allerede vist, at de formår at nytænke, genanvende og omdanne deres byrum, så de skaber nyt liv i landsbyerne.
- Vi glæder os til at møde tre landsbyer, som har nytænkt de fysiske rammer for samvær, både i – men også imellem husene. Her lægger vi især vægt på, at faciliteterne understøtter fællesskabet, så borgerne kan mødes på tværs, året rundt, fortæller komitéformand Helene Simoni Thorup.
Her er finalisterne:
Lundeborg i Svendborg Kommune
I Lundeborg nyder landsbyens ca. 450 indbyggere godt af et rigt foreningsliv, herunder sejlklub, kajakklub og musikforening, der alle bidrager til et aktivt og engageret lokalsamfund. Et af de centrale mødesteder er byens købmand, drevet af frivillige, hvor både borgere og turister kan mødes over en kop kaffe. Fredagsklubben med fællesspisning og gratis musik på havnen er populære arrangementer, der styrker sammenholdet. Den store vikingelegeplads er et samlingspunkt for børnefamilier, mens Aktivhuset danner rammen om mange kulturelle og sociale aktiviteter. Lundeborgs stærke fællesskab og de mange mødesteder gør byen til et attraktivt sted at bo og besøge.
Hammershøj i Viborg Kommune
Det nære sociale liv kendetegner landsbyen Hammershøj, hvor der er et stærkt fællesskab blandt de 931 borgere. Byens nye Dagli’Brugs er et vigtigt samlingspunkt i hverdagen, og i Høegsparken finder man aktiviteter for store og små, såsom petanquebane, krolfbane og streetbane. Det lokale friluftsbad tiltrækker over 25.000 gæster årligt og er et yndet mødested om sommeren. Byens mange tiltag, såsom fællesspisning, sports- og soppefesten og det nye projekt "Højdepunktet", samler borgere i alle aldre, og i Hammershøj løfter man i flok og nyder det gode liv sammen.
Venslev i Frederikssund Kommune
Venslev har oplevet en bemærkelsesværdig genopblomstring takket være nye lokale mødesteder, hvor landsbyens 248 indbyggere ofte samles. Byens gamle købmandsforretning er blevet omdannet til Venslev Høkeren, en andelskøbmand med café og et væld af lokale varer. Over halvdelen af byens husstande er andelshavere, og butikken drives af 25 frivillige. Her mødes borgere til fællesspisning, hyggeaftener og andre aktiviteter. Et nyt kulturhus og planer om et oplevelsesmuseum vil yderligere styrke fællesskabet. Med et stigende befolkningstal og optimisme er Venslev blevet et rart sted at bo, og hvor det sociale liv blomstrer.
De tre landsbyer i finalen får besøg af dommerkomitéen bestående af komitéformand Helene Simoni Thorup, næstformand i komitéen og i Forenet Kredit Preben Sunke, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Gunnar Landtved, formand i VIB-land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Lone Kastberg, og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Steen Kjær Nielsen.
Datoerne for besøgene er:
- 23. august 2024: Hammershøj
- 25. august 2024: Venslev og Lundeborg
Derudover vil vinderlandsbyen blive fejret med en kåringsfest d. 14. september 2024.
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 28. gang. På spil er ikke blot æren, men også en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
