Ny Lillebæltsbro skal have nyt midterautoværn
24.6.2024 13:08:29 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed
Midterautoværnet på Ny Lillebæltsbro er fra broens opførelse, og har dermed mere end 55 år på bagen. Nu står det for tur til at blive skiftet ud primært fordi samlingen mellem autoværn og brodæk er utæt.

Arbejdet vil stå på i perioden fra den 1. juli til udgangen af oktober. Arbejdet vil blive udført i aften og nattetimerne for at genere trafikanterne mindst muligt, og Vejdirektoratets entreprenør må arbejde på stedet i tidsrummet mellem klokken 19.00 og 06.00.
I det tidsrum vil to kørebaner være spærret i vestgående retning og én kørebane i østgående retning. Begge spærringer er i de baner tættest mod midterautoværnet.
Der vil primært blive arbejdet med dette mandag til fredag, og hastigheden vil i aften- og nattetimerne blive sat ned til 80 km/t. I dagtimerne er der ingen restriktioner for trafikanterne.
Det er samme type autoværn, som kommer op igen, og det vil forhåbentlig kunne holde de kommende 55 år.
Opgaven er en del af Vejdirektoratets forberedende arbejder til udskiftning af belægningen og fugerne på broen, som skal finde sted i 2026 og 2027.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte have for trafikanterne på strækningen.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Jens Præst NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 48jpni@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at sætte støjskærme op ved Pedersborg i Sorø6.3.2026 11:40:25 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nye støjskærme op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Arbejdet betyder, at tilkørslen til motorvejen mod København spærres fra mandag den 16. marts til udgangen af maj.
Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Frem mod 2028 må trafikanterne dog væbne sig med tålmodighed.
Danmarks nye bro navngives Dronning Margrethe II’s Bro4.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II’s Bro.
Tilkørsel fra Peder Oxes Allé mod København lukkes i weekenden3.3.2026 09:36:09 CET | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 6. marts 2026 klokken 18:00 til mandag den 9. marts 2026 klokken 05:00. Spærringen sker i forbindelse med et broarbejde.
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum