Bro over E45 forsvandt bid for bid
25.6.2024 09:20:12 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Se, hvordan det gik for sig, da Vejdirektoratet rev en 900 tons tung bro ned over E45 Østjyske Motorvej hen over en nat. Arbejdet var minutiøst planlagt og tiltrak flere nysgerrige borgere.

Lørdag den 22. juni klokken 17.00 blev politi og hjemmeværn sendt i aktion.
Jyllands trafikale hovedpulsåre, E45, blev spærret, og trafikken omdirigeret, så der var plads til maskiner og mandskab. På blot 16 timer fik de revet en 900 tons tung bro ned, som løb på tværs af E45.
Det var den gamle bro, der førte Bredalvej over E45 mellem Vejle og Hedensted, der måtte lade livet til fordel for udvidelsen af motorvejen.
Se en facinerende video fra bronedrivningen (Video: Kingo Karlsen, redigeret af Vejdirektoratet)
Arbejdet med nedrivningen var planlagt minutiøst, og lige inden klokken slog 09.00 søndag formiddag, kunne motorvejen igen byde trafikanterne velkommen.
”Vi havde virkelig travlt, og tiden blev udnyttet fuldt ud. Først blev motorvejen sikret mod skader ved at udlægge store jernplader under broen, hvorefter seks store nedbrydningsmaskiner kørte i stilling. I løbet af de først tre timer havde de klippet størstedelen af brodækket ned. 600 kubikmeter beton blev knust og kørt væk, inden motorvejen blev genåbnet lige før afleveringstidspunktet,” siger projektchef i Vejdirektoratet John Kjærsgaard.
Holdet bestod foruden Vejdirektoratet af Arkil A/S, Kingo Karlsen og Safe Road.
God trafikafvikling med hjælp fra Hjemmeværnet
Vejdirektoratet havde stort fokus på at få trafikken til at glide på omkørselsruten under spærringen af motorvejen og havde derfor allieret sig med Hjemmeværnet.
De hjalp med at dirigere trafikken blandt andet ved afkørsel <58> Hedensted og sørgede for, at der ikke var nogle trafikanter, der kørte ned på motorvejen.
"Da motorvejen var afspærret på hele strækningen mellem afkørsel <58> Hedensted og <59> Hornstrup, udnyttede vi desuden muligheden for at få foretaget omfattende asfaltreparationer på strækningen. Arbejdet foregik uden, at det påvirkede bronedrivningen, som selvfølgeligt var det primære fokus," siger John Kjærsgaard.
Arbejdet med at nedrive broen blev fulgt tæt af mange nysgerrige borgere fra lokalområdet, som benyttede anledningen til en aftengåtur med plads til at følge nedrivningen og de store maskiner på tæt hold.
Arbejdet med at skabe mere plads til trafikanterne kan nu fortsætte, indtil næste bro over E45 skal rives ned i 2025. Her venter en endnu større bro – og dermed en endnu større opgave for Vejdirektoratet, som nu vil gå tilbage og evaluere på weekendens arbejde.

Et 3. spor på E45
Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet gør kryds nord for Nørresundby mere sikkert15.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden i krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej nord for Nørresundby. Her skal en ny venstresvingsbane mindske risikoen for uheld.
Stort skift på Hillerødmotorvejens forlængelse14.10.2026 10:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen.
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet har fundet rådgiver til anlæg af Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel8.10.2026 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt Rambøll som rådgiver på den kommende Midtjyske Motorvej vest om Viborg. Rådgivningsvirksomheden skal de kommende år være med til at detailprojektere den cirka 43 kilometer lange motorvej og følge projektet frem til, at det står færdigt i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









