3F: Ekspertgruppe på gal kurs
Uddannelse og opkvalificering skal stadig være nøgleord i beskæftigelsesindsatsen, mener 3F, der opfordrer politikerne til at se bort fra ekspertgruppens anbefalinger.
Regeringens ekspertgruppe for en ny beskæftigelsesindsats er på vildspor, når den bl.a. foreslår omfattende besparelser på de lediges uddannelsesmuligheder. Det mener 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
- Jeg kan da godt forstå, at økonomerne i ekspertgruppen har været fokuseret på at spare tre milliarder kroner, som opgaven lød på, mens kommunernes repræsentanter sandsynligvis var optaget af at fastholde indsatsen i kommunerne. Men de ledige, virksomhederne og arbejdsmarkedet har brug for det stik modsatte, siger Søren Heisel.
- Vi har i dag et utroligt stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse. Det har vi fordi folk, der bliver ledige, lynhurtigt kan opkvalificere sig til de nye jobs i virksomhederne. Det er useriøst og ekstrem kortsigtet, at skære denne del af beskæftigelsesindsatsen væk fordi der er behov for et økonomisk quickfix. Ekspertgruppen skærer jo dermed den ene ben væk i vores berømmede flexicurity model, og det er jeg overbevist om, ikke lige er det, politikerne har forestillet sig, siger Søren Heisel.
Da ekspertgruppen blev nedsat for lidt over et år siden, var ideen, at den skulle se på, hvordan vi nu for alvor kan løfte fremtidens beskæftigelsesindsats, så de ledige bliver klædt endnu bedre på til fremtidens arbejdspladser. Der var tale om mere værdighed og væk med det system, der var årsagen til det politiske ønske.
Nedlæg de kommunale jobcentrene var det samlede budskab fra de politiske partier!
For få år siden boblede medierne nemlig over med adskillige historier om arbejdsløse, der blev udsat for en nedværdigende behandling, nægtet ydelser og blev presset længere væk fra arbejdsmarkedet af et hårdhændet og ufleksibelt system. Kritikken af systemet var massiv.
- Man skulle derfor tro, at der nu er brug for at få mere fokus på de ledige, som i årevis har være prisgivet i et kafkask system. Men nej. Eksperterne foreslår dog at forenkle lidt hist og pist. Men det ændrer ikke på, at man giver systemet mere magt og de ledige færre rettigheder. Selv om det var kommunerne, der for år tilbage skabte den mistillid, der satte hele denne proces i gang. Det kan vi ikke være bekendt, siger Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3F’s a-kasse.
Ekspertgruppen har haft en bunden opgave med at finde tre milliarder. En del af disse penge kunne man have fundet ved at give a-kasserne større ansvar for de forsikrede arbejdsløse.
- Det er helt uforståeligt, at man ikke gør brug af a-kassernes tilbud om at overtage endnu mere af indsatsen og dermed spare staten for flere hundrede millioner kroner, når der skal findes tre milliarder. Der findes ingen saglige eller faglige argumenter, det skulle da lige være ideologiske. De positive og gode beskæftigelsesresultater, vi har skabt ved at overtage en større del af beskæftigelsesindsatsen, taler sit tydelige sprog, siger Eva Obdrup.
- Helhedsindtrykket er, at rapporten er dybt skuffende. I 3F ser vi frem til de kommende politiske forhandlinger, hvor vi for alvor kan drøfte holdbare løsninger ift. de udfordringer de ledige, virksomhederne og arbejdsmarkedet står over for, siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Stor ros til uddannelsesreform19.2.2025 10:52:24 CET | Pressemeddelelse
Fagforbund skal have plads i de nye bestyrelser for EPX’en, der vil skabe en grobund for flere faglærte.
3F fremtidssikrer7.2.2025 09:20:58 CET | Pressemeddelelse
Besparelser og frigørelse af tid skal sikre, at 3F fastholder sin position som Danmarks stærkeste fagforening
3F: Hilser velkommen, at besparelserne på uddannelse er taget af bordet7.2.2025 08:36:41 CET | Pressemeddelelse
Det er særdeles tilfredsstillende, at regeringen, med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen, nu dropper de værste besparelser på uddannelse. Men 3F afventer med både forhåbning og bekymring de kommende elementer i forhandlingerne om beskæftigelsesreformen.
Frisk pust til den grønne omstilling31.1.2025 13:04:45 CET | Pressemeddelelse
Vi skal udvikle og fastholde grønne arbejdspladser i Danmark, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Årets arbejdsplads ligger i Aalborg23.1.2025 17:39:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag blev industrivirksomheden Siemens Gamesa fra Aalborg kåret som Årets Arbejdsplads 2024 af 3F. Det er 32. gang, at prisen uddeles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum