Tre vejbomme flytter ind i Ribe
Trafikforsøget i Ribe begynder mandag den 1. juli kl. 8, og tirsdag og onsdag i denne uge installeres de vejbomme, der skal regulere adgangen til Domkirkepladsen.

Ny begynder trafikforsøget at blive synlig i Ribes gader. Tirsdag og onsdag i denne uge sættes de midlertidige vejbomme op i Grydergade, Grønnegade og ved Von Støckens Plads. De bliver først taget i brug fra den 1. juli, men inden da skal de installeres og justeres, så funktionaliteten er helt i orden.
Vejbommene vil være lukkede fra den 1. juli til og med den 11. august, men de åbner for køretøjer, som på forhånd har søgt og fået en køretilladelse til at passere bommene. Vejbommene har nemlig en indbygget nummerpladescanner, som kan genkende de nummerplader, som må passere. Scanneren ved hvilke køretøjer, som har søgt og fået en køretilladelse via https://www.esbjerg.dk/trafikribe.
”Nu er forsøget tæt på at gå i gang, og vi har set en stigning i antallet af køretilladelsesansøgninger via esbjerg.dk. Bor man udenfor forsøgsområdet, risikerer man at få et afslag, hvis man ikke er berettiget til en køretilladelse. Overnatningsstederne indenfor forsøgets afgrænsning kan udlevere en kode til overnattende gæster, som de kan benytte for adgang. Generelt opfordrer vi til, at man prøver at undgå at køre henover Domkirkepladsen, selvom man har en køretilladelse”, fortæller Morten Andersson, Chef for Natur & Byrum i Esbjerg Kommune.
De midlertidige bomme vil være åbne i tidsrummet kl. 22.00–8.00, hvor kørsel kan foregå som normalt. Om søndagen vil bommene være åbne til kl. 10.00 af hensyn til kirkegængerne. På den første del af Præstegade fra Torvet etableres et kørselsforbud, som dog ikke gælder beboere eller arbejdskørsel med ærinde i gaden. Ved Torvet spærres Skolegade.
Udover vejbommene indebærer trafikforsøget også at tre kameraer registrerer den gennemkørende trafik ved Dagmarsgade, Hundegade og Sønderportsgade. Sidste år var kameraerne også installeret på samme steder, og med data fra i år bliver det muligt at se, hvordan forsøget påvirker trafikken. På samme måde laves der også i år trafiktællinger på de store parkeringspladser og Domkirkepladsen.
Kontakter
Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum, moand@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 00
Lars Finn Jensen, trafikplanlægger, laj9@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 12
Jeppe Haugaard, ingeniør, jepha@esbjerg.dk, tlf. 76 16 14 30
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum