Optimisme hos Midttrafik efter stigende passagertal
24.6.2024 13:13:21 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafik opjusterer forventninger til 2024-budget efter passagerfremgang, stigende indtægter og faldende driftsudgifter.

Knap seks måneder inde i 2024 kan Midttrafiks bestyrelse konstatere en positiv fremgang i trafikselskabets økonomi. Status på indtægter fra passagerer i bus, tog og letbane er aktuelt fire procent over budgettet for 2024. Samtidig er driftsudgifterne faldet med to procent.
Stigende passagertal og indtægter
Det er passager- og indtægtstal til og med april, der skruer trafikselskabets forventninger op for hele 2024. I april valgte 5.104.000 passagerer at rejse med bus, tog og letbane – en stigning på 8 procent i forhold til året før. Den positive tendens for første kvartal af 2024 gør, at forventninger for indtægter i 2024 er opjusteret med 4,5 mio. kr. i forhold til det nuværende budget for 2024.
Midttrafiks bestyrelsesformand Steen Vindum glæder sig over udviklingen.
”Midtjyderne vælger i højere grad at rejse med kollektiv trafik, og det kan ses på bundlinjen. Efter nogle hårde år med covid-19, inflation og stigende energipriser peger pilen nu i en positiv retning. Det er jeg glad for. Kollektiv trafik bidrager med løsninger til flere samfundsmæssige problemer som den stigende trafiktrængsel i byerne, sammenhængen mellem land og by og klimaproblematikken. Derfor er det vigtigt, at den kollektive trafik klarer sig godt og bliver styrket, så endnu flere midtjyder vælger at rejse med den kollektive trafik fremfor med bilen”.
Faldende udgifter
Optimismen for resten af 2024 bunder ikke mindst i, at udgifterne til at drive den kollektive trafik i Region Midtjylland bliver reduceret med 35,8 mio. kr. i forhold til budgettet. Det skyldes blandt andet et fald i prisindekset for diesel, gas og el.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder

Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Busselskabet Herning Turist er i rekonstruktion18.9.2026 16:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Herning Turist, der kører rutekørsel for Midttrafik, er i dag gået i rekonstruktion. Midttrafik vil i samarbejde med advokat Søren Volder fra Bech Bruun Advokatfirma sikre, at driften fortsætter indtil kørsel på de pågældende ruter, bliver overdraget til et nyt selskab. Det er vigtigt for begge parter, at kunderne ikke bliver berørte af rekonstruktionen.
Danmarks første Bikepod står nu klar i Hedensted11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til marts 2027 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks Bikepod på Hedensted Station. Sammen med Midttrafik tester Hedensted Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen. BikePoden bliver indviet mandag 14. september kl. 06:30-08:00 af Lars Poulsen, formand for Vækst og Klima udvalget i Hedensted Kommune.
Midttrafik begrænser flexture på grund af vognmangel9.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 8. september er det ikke muligt at bestille en flextur til kørsel i tidsrummet mandag til fredag kl. 10-16 i Midttrafiks område. Ophør af samarbejde med en række leverandører har betydet, at Midttrafik mangler cirka 25 % af de vogne, der kører flextrafik i Midtjylland og er derfor nødt til at prioritere de vigtigste og mest udsatte kundegrupper først.
Tre lokale skoler dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På tre skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.
Aarhus-skole dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På Gammelgårdsskolen i Aarhus skal 4. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum