Norlys opruster med ny erhvervsdirektør i energiforretningen
1.7.2024 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys vil være den foretrukne leverandør af energi til erhvervskunder og har ansat Terese Johannesen som ny erhvervsdirektør i energiforretningen.

Som en del af den grønne omstilling er mange virksomheder i disse år gang med at elektrificere deres forretning, både hvad angår produktion, procesindustri og transport. Det stiller nye krav til både produktudbud, rådgivning og nye services hos energiselskaberne, og energi- og telekoncernen Norlys styrker derfor erhvervsforretningen på energiområdet.
Derfor tiltræder Terese Johannesen som ny erhvervsdirektør i Norlys’ energiforretning. Hun får ansvar for at lægge strategien for den voksende erhvervsforretning og føre den ud i livet. Hovedfokus vil være at på at optimere Norlys’ forretningsplaner samt styrke samarbejdet med både Eurowind Energy og Norlys Energy Trading, som Norlys er delejere af.
- Terese kender både energi- og telebranchen indefra, hvilket bliver en stor gevinst for Norlys, hvor vi i den kommende tid skal bygge bro mellem Norlys’ produkter på tværs af energi, tv, internet og mobil, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Nyoprettet stilling
Stillingen som erhvervsdirektør for energiforretningen i Norlys er nyoprettet og er en del af strategien om at styrke selskabets position på markedet.
Terese Johannesen kommer senest fra en rolle som salgs- og marketingdirektør i Scandlines og har gennem hele sin karriere arbejdet med salg og marketing.
- Norlys spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og elektrificeringen af Danmark. Derfor ser jeg virkelig frem til at tage hul på arbejdet og bidrage til samarbejdet i den grønne værdikæde og optimere Norlys’ ageren i markedet, så vi styrker positionen som førende energileverandør, siger hun.
Første arbejdsdag for den nye erhvervsdirektør er 1. juli 2024.
Blå bog: Terese Johannesen
2024- : Bestyrelsesmedlem i Dansk Annoncørforening
2022-2024: Salgs- og marketingdirektør i Scandlines
2019-2022: Salgs- og marketingdirektør i Det Danske Klasselotteri
2015-2018: Marketingchef i Codan Forsikring
2014-2015: Kommerciel leder i TDC
2008-2013: Marketing- og kommunikationschef i Dong Energy fra januar 2011 og før det forskellige lederroller
2007-2008: Kampagneleder i Det Berlingske Officin
2002-2007: Projektleder i TDC
2000-2002: Marketing ansvarlig i Toshiba Digital Media
Terese Johannesen er uddannet cand.scient.soc. i Samfundsvidenskab fra Aalborg Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
