Nordisk Film Production opruster og ansætter to serieproducere
24.6.2024 14:15:00 CEST | Nordisk Film | Pressemeddelelse
Nordisk Film Production har gennem en årrække satset på udvikling af serier, og derfor er vi meget glade for at kunne præsentere yderligere to erfarne serieproducere til vores team – nemlig Mia Marie Borup og Michael Bille Frandsen. Begge har de været med til at hæve niveauet for dansk serieproduktion over mange år gennem deres store erfaring med udvikling af langt løbende tv-serier.

Mia Marie Borup har mere end ti serier bag sig. Serier, som både har vundet priser og publikums begejstring. Hun har de seneste ti år arbejdet hos Mastiff og blandt meget andet produceret TV 2 Zulu-hittet ”Sjit Happens”, Viaplay’s første original ”Hånd i Hånd” og DRs succesfulde julekalender "Julehjertets Hemmelighed” samt spin-off serien "Troldehjertets Hemmelighed”.
Michael Bille Frandsen har de seneste tolv år produceret TV 2s publikumssucces "Badehotellet” sammen med Thorsboe & Lundblad og SF Studios. Inden da producerede han kendte DR-titler som "Blinkende Lygter”, Prix Europa-vinderen "Den Serbiske Dansker” og Emmy-vinderen "Ørnen”.
”I Nordisk Film Production har vi i mere end 100 år haft store ambitioner på spillefilmens vegne. Med flere Oscar-nomineringer og senest deltagelse i hovedkonkurrencen i Cannes med ”Pigen med nålen” er spillefilm stadig en stærk del af vores dna. Samtidig ønsker vi fremover at satse endnu mere på produktion af serier. Vi glæder os derfor meget til at få Mia Marie Borup og Michael Bille Frandsen med ombord og fortsætte og udvide det gode arbejde, som det allerede eksisterende serieteam står bag,” siger Katrine Vogelsang, der er adm. direktør for Nordisk Film Production, som er Nordisk Films eget produktionsselskab.
Serie-teamet består i forvejen af Trin Hjortkjær Thomsen og Camilla Hammerich, som netop er i gang med at færdiggøre den journalistiske TV 2-krimiserie "Graverne”, der har premiere d. 28. juli, samt TV 2-dramaserien ”SOSU”, der for øjeblikket er i produktion. Derudover har Nordisk Film Production Creative Alliance TV 2-serien ”Dag & Nat 2” i postproduktion.
Mia Marie Borup og Michael Bille Frandsen starter i midten af august.
Kontakter
Jesper EisingPressechef, Nordisk Film
Tlf:+45 29 60 30 19jesper.eising@egmont.comBilleder
Om Nordisk Film
Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum samt leverer digitale gavekortsløsninger til hele verden. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film
Efter 50 år er det endnu ikke lykkedes nogen at slå Egon, Benny og Kjeld af pinden31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I år kan ’Olsen Banden ser rødt’ fejre jubilæum som den mest sete danske biograffilm. Det markeres blandt andet med storskærmsvisning i Egon Olsens gamle fængsel.
Jeanette Nordahl udvikler nyt fængselsdrama for Nordisk Film Production26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter Begyndelser fortsætter Jeanette Nordahl samarbejdet med manuskriptforfatter Rasmus Birch på spillefilmen De usynlige, der produceres af Eva Jakobsen for Nordisk Film Production.
Nordisk Film Production ansætter erfaren filmproducer20.8.2026 14:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende filmproducer Eva Jakobsen er startet hos Nordisk Film Production.
Nordisk Film+ lancerer i Finland – streamingtjenesten er nu tilgængelig i hele Norden9.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Film udvider sin streamingtjeneste Nordisk Film+ til Finland og gør den dermed tilgængelig i alle fire nordiske lande. I Finland udbydes tjenesten både direkte til forbrugerne – ligesom i Danmark – og via streamingplatformen Ruutu, der ejes af Sanoma, Finlands største medie- og underholdningsselskab.
”Slangedræber” udtaget til hovedkonkurrence i Cannes31.3.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske politiserie ”Slangedræber”, der er produceret af Nordisk Film Production, skal dyste i hovedkonkurrencen for serier i langt format ved Canneseries, som er én af verdens mest prestigefyldte seriefestivaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


