Anbefalinger om uddannelse for ledige fejler
24.6.2024 12:03:20 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Rettigheder og muligheder for borgerne fjernes på bekostning af harmonisering og forenkling til glæde for systemet. Balancen mellem ret og pligt tipper derfor helt skævt i den nye rapport fra ”Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats”, mener Dansk Metal.

Det er en skam, at ”Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats” har taget udgangspunkt i frihed til kommunerne frem for frihed og frisættelse til borgerne.
Det værste er dog, at ekspertgruppen stort set vil fjerne alle muligheder for uddannelse for ledige, siger hovedkasserer i Dansk Metal, John Larsen:
- Hvis politikerne følger rådene, så kan den aktive arbejdsmarkedspolitik nærmest erklæres død. Udgangspunktet for anbefalingerne er en beskæftigelsessituation, hvor vi har haft historisk lav ledighed i en lang periode, og det vil jo ikke vare ved. Når den buldrende højkonjunktur på et tidspunkt forsvinder, så vil der ikke være mulighed for at tage relevant uddannelse for de ledige til at sikre sig de rette kompetencer, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, siger John Larsen.
Det er positivt, at ekspertgruppen planlægger at fastholde retten til seks ugers jobrettet uddannelse skal bestå, men frem for at forbedre ordningen vil de forringe den. Der er tale om en eklatant fejl.
Det har været en bunden opgave at finde tre milliarder kroner om året fra 2030. Det er i sig selv håbløst at spare på forhånd, selvom der selvfølgelig er nogle penge at hente. Her er SKAT et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå. Det er mere oplagt at kigge mod a-kasserne. De bør nemlig få endnu mere ansvar, siger John Larsen:
- Jeg er forbløffet over, at ekspertgruppen helt uden faglig underbygget begrundelse ikke vil anbefale, at a-kasserne får ansvaret for de ledige i længere tid end de nuværende tre måneder. Det er en helt enkelt måde at sikre, at der fortsat er det økonomiske rum for uddannelse for ledige. Alle a-kasser har erklæret, at de vil lave opgaven gratis i de første seks måneder, og i Dansk Metal vil vi endda tage endnu større ansvar, ved at hjælpe vores medlemmer i hele deres ledighedsperiode, siger John Larsen.
At ekspertgruppen derudover anbefaler, at arbejdsmarkedets parter skal fjernes fra den regionale arbejdsmarkedsindsats ved at afskaffe de regionale arbejdsmarkedsråd kan der kun rystes på hovedet af.
Kontakter
John LarsenHovedkasserer i Dansk Metal
Tlf:33 63 23 77jlar@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
Dansk Metal: Vi bakker op om genindførelsen af store bededag11.2.2026 11:18:04 CET | Pressemeddelelse
I dag har Pia Olsen Dyhr og SF foreslået at genindføre store bededag. Det bakker man op om i fagforeningen Dansk Metal.
Stor aftale med Indien sikrer EU nye venner i verden27.1.2026 08:26:03 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale er godt nyt for Danmark og Europa, mener fagforeningen Dansk Metal.
Et år med Trump: Industrien står bomstærkt27.1.2026 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Spørger man industriens tillidsfolk, har det seneste år med Donald Trump som præsident ikke slået industrien omkuld. Tværtimod er optimismen stor blandt tillidsmændene. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum