Psykisk sygdom øger risikoen for tidlig død hos personer med spiseforstyrrelsen anoreksi
En ny dansk undersøgelse viser, at dødeligheden er høj hos patienter med anoreksi - og næsten fordoblet ved samtidig anden psykisk sygdom.

Forskere på Aarhus Universitetshospital, AUH Psykiatrien og Aarhus Universitet har analyseret data fra alle personer diagnosticeret med anoreksi i Danmark i 1977-2018. 14.774 patienter blev fulgt i en periode på i gennemsnit 9,1 år (og op til 40 år) og blev sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af personer fra befolkningen med samme køns- og alderssammensætning.
Undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Eating Disorders, viste, at personer med anoreksi havde en 4,5 gange højere risiko for at dø i denne periode sammenlignet med den generelle befolkning.
47% af patienterne var diagnosticeret med mindst én anden psykiatrisk lidelse før eller samtidig med anoreksi, og det var forbundet med en 1,9 gange højere risiko for død inden for 10 år sammenlignet med patienter uden anden psykisk sygdom. Når anoreksi blev diagnosticeret i alderen 6-25 år, var det at have en psykisk sygdom ud over anoreksi forbundet med en 4 gange højere 10 års dødelighed.
6,5% af patienterne med anoreksi var mænd; men risikoen for død var den samme uanset køn. 13,9 % af alle dødsfald hos patienter med anoreksi skyldtes selvmord.
- Resultaterne understreger, at det er afgørende, at behandlere har kendskab til alvoren af anden psykisk sygdom både før og samtidig med anoreksi hos både unge og voksne, siger undersøgelsens førsteforfatter Mette Søeby, der er læge på Hormon og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Landsdækkende befolkningsbaseret kohorteundersøgelse
Samarbejdspartnere: Hormon- og Knoglesygdomme, Steno Diabetes Center Aarhus samt Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden (NNF20OC0065175) og Psykiatrifonden
Interessekonflikter: Nej
Nøgleord
Kontakter
Mette Søeby
Læge på Hormon og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Ph.d-studerende ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Tlf: 2327 6330
Mail: mette.soeby@clin.au.dk
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
A.P. Møller Fonden donerer 4,6 mio. kr. til nye babylancer i Region Midtjylland5.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
De allermindste og mest sårbare patienter i Region Midtjylland får nu endnu bedre hjælp, når minutterne tæller.
BMI påvirker risikoen for mislykket igangsættelse af fødslen24.11.2025 10:16:47 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie af mere end 22.000 igangsættelser viser en tydelig sammenhæng mellem BMI og risikoen for, at fødslen ikke går aktivt i gang efter en igangsættelse – især hos førstegangsfødende.
AUH markerer sig igen med gode resultater inden for karkirurgi24.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospital trækker i 2024/25 karkirurgi i Danmark i en positiv retning på samtlige indikatorer.
Alkohol får hjerneblødninger til at ramme yngre og hårdere21.11.2025 08:32:22 CET | Pressemeddelelse
Ph.d.-studerende fra Aarhus står bag internationalt opsigtsvækkende forskning, der viser, at tre daglige genstande markant øger risikoen for større og mere alvorlige hjerneblødninger.
Seksuelle overgreb kan føre til funktionelle lidelser og smerter i kroppen12.11.2025 19:36:16 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitetshospital viser, at seksuelle overgreb kan sætte sig som vedvarende smerter og træthed i kroppen – og opfordrer til større opmærksomhed i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum