If indtager nyt forretningsområde ved samarbejde med CarPeople
25.6.2024 07:35:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
If Forsikring har indgået et nyt strategisk samarbejde med den landsdækkende forhandler- og værkstedskæde CarPeople/CarNetwork.

Nyt territorium for If
For If markerer samarbejdet et udvidet forretningsområde. If har siden 2006 haft stærke samarbejder med autoriserede bilmærkeforhandlere, men det er første gang forsikringsselskabet indgår et samarbejde med en uafhængig forhandler- og værkstedskæde som CarPeople/CarNetwork. CarPeople/CarNetwork har siden 2015 opbygget en stærk position med cirka 80 salgs- og værksteder i hele landet.
Beslutningen åbner nye muligheder og betydelige fordele for både kunder og de to aktører.
”Samarbejdet giver If adgang til et stort netværk af uafhængige forhandlere og værksteder. Det udvider vores kontakt til kunder, der søger nyere brugte biler, og som vi ikke tidligere har haft så tæt kontakt med,” siger Partner Manager i If Mobility, Jasenko Elezovic.
”Samtidig kan samarbejdet bidrage til at styrke kendskabet til Ifs stærke kundeservice eksempelvis i skadesituationer blandt kunder, som ikke tidligere har været velkendt med Ifs omfattende forsikringsdækninger”, supplerer Jasenko Elezovic.
Fælles værdier
Hos CarPeople/CarNetwork fremhæver kædechef Finn Overgaard Thomsen Ifs anerkendelse og respekt i bilbranchen samt deres avancerede IT-systemer, som gør det nemt for CarPeople/CarNetwork at lave forsikringstilbud.
”If har demonstreret en overbevisende IT-løsning, der gør det enkelt for os at lave forsikringstilbud til bilkøberne med gode forsikringsdækninger. Nem integration med vores systemer er vigtig for god kundeservice, og er helt centralt for, at samarbejdet bliver en gevinst for både vores kunder og os," siger Finn Overgaard Thomsen.
If har gennem årene modtaget priser for kvaliteten i samarbejdet med autobranchen, hvor værkstederne har lagt vægt på forståelse for værkstederne, kvalitetsmæssige reparationer og den gode dialog. Senest i 2023, hvor If blev Årets Forsikringsselskab ved Auto Awards prisuddelingen.
”If er et godt og accepteret navn i branchen. Det er en position, det tager år at opbygge og som bygger på tillid og gensidig respekt. Der har vi et værdifællesskab, som vi tror på bliver en fordel for vores cirka 80 værksteder og forhandlere i CarPeople-kæden”, siger Finn Overgaard Thomsen.
CarPeople/CarNetwork’s værksteder solgte cirka 10.000 biler i 2023 og forventer at nå samme antal i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
CarPeople: Kædechef Finn Overgaard Thomsen, tlf. 91 33 40 39 eller ft@carpeople.dk
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Forsikring
Tlf:+45 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder

Om If
If er Nordens største forsikringsselskab. Hver fjerde husstand i Norden og hver femte elbil i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. If vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på egne og vores kunders vegne, og vi fik i 2023 godkendt vores klimamål af organisationen Science Based Targets (SBTi). If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum