Søjberg snød favoritterne ved DM i linjeløb
Der var hård kamp om titlen og dannebrogstrikoten, da DIF DM-ugen søndag bød på linjeløb. Rasmus Søjberg Pedersen vandt overraskende hos herrerne, mens Rebecca Koerner var hurtigste kvinde.

Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Magnus Cort, Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og mange flere. Der var i den grad prominente ryttere fra World Touren i feltet, da der søndag blev dystet om titlen som danmarksmester i linjeløb.
Det 218 kilometer lange cykelløb på de midtjyske veje blev fulgt tæt af medier og mange tilskuere frem til målstregen i Herning. Og for rytterne var der mere på spil end blomster, gavechecks og champagnesprøjt på podiet.
Vinderen sikrer sig nemlig også retten til at køre i den såkaldte dannebrogstrikot indtil næste års DM. Et synligt bevis på det nationale mesterskab, som kan trækkes over hovedet til cykelløb rundt om i verden det kommende år.
Satte World Tour-ryttere til vægs
Derfor var der som altid hård kamp om titlen, da den 92. udgave af løbet blev skudt i gang. Og til sidst måtte konkurrenterne se sig slået af Rasmus Søjbjerg fra holdet Decathlon-AG2R.
Et udbrud med en håndfuld ryttere holdt hjem, og her oversprintede den unge U23-rytter sine konkurrenter. Blandt andet Kasper Asgreen og Frederik Wandahl, som blev henholdsvis nummer to og tre.
”Det er ren lykke. Det går nok først op for mig senere, hvad der lige er sket. Jeg slår toppen af dansk cykelsport med en masse store ryttere fra World Touren her til DM-ugen, hvor der er fantastisk stemning og opbakning”, sagde Rasmus Søjbjerg Pedersen efter sejren.
Hos kvinderne kunne Rebecca Koerner for andet år i træk stille sig øverst på skamlen efter et stærkt soloudbrud, mens holdkammeraten Amalie Dideriksen blev nummer to og Emma Norsgaard nummer tre.
”Jeg er vildt glad. At gøre det én gang er kæmpestort. At gøre det to gange i træk er endnu større. Jeg glæder mig allerede til at køre i dannebrogstrikoten endnu et år,” lød de fra den glade vinder.
OM DIF DM-UGEN
• 20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
• 40 sportsgrene
• Cirka 140 nye danmarksmestre skal findes
• Cirka 3.000 atleter og officials
• Bag eventet står DIF - i samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning
• Foto til fri redaktionel afbenyttelse. Kredit: Foto: Ernst van Norde
Nøgleord
Billeder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?19.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og A.P. Møller Fonden kårer Fremtidens Idræt for Børn og Unge ’Årets Holdkammerat’ til Sport 2025 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Ny undersøgelse: Markant flere unge kvinder i idrætsforeningerne6.9.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kvinder i alderen 16-29 år vælger i stigende grad idrætsforeningerne til, viser ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Det skyldes et målrettet arbejde i idrætten, men også en samfundstendens med stigende interesse for de fysiske fællesskaber, siger DIF.
Rapport: Unge uden job trives i ny beskæftigelsesindsats4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge under 30 år oplever ny beskæftigelsesindsats som meningsfuld og motiverende. Det viser Syddansk Universitets evaluering af den beskæftigelsesrettede indsats Startblokken under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
DIF ansætter vicedirektør2.9.2025 12:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Niels May Vibholt tiltræder en helt ny stilling som vicedirektør i DIF. Han kommer fra en lignende stilling hos Erhvervsstyrelsen.
Danske veteraner hyldes til fodboldlandskamp28.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Danmarks flagdag d. 5. september spiller Herrelandsholdet i fodbold i Parken. Til landskampen hylder DBU og DIF de danske soldaterveteraners store indsats for Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum