Stor interesse for fremtidige DM-uge-værtskaber
For første gang i DIF DM-ugens korte historie rykkede det enorme idrætsevent DIF DM-ugen ud fra Aalborg, idet Herning lagde gader, torve og idrætsanlæg til DM-ugen 2024. Idrætsbegivenheden blev en gigant succes, og flere byer byder sig nu til som mulige kommende DM-uge-værter.

DM i skydning og styrkeløft på Herning Bibliotek. Tumbling i Sportscenter Herning. DM i cykling med et utal af verdensstjerner midt i Hernings bymidte. Stangspring, beachvolleyball, længdespring og bueskydning på torvet i hjertet af Herning. Og mange, mange flere uforglemmelige danmarksmesterskaber i uvante rammer.
DIF DM-ugen, der samler næsten 3.000 af landets bedste atleter i alt fra cykling til stangspring og et væld af danske mesterskaber i én uge i én by, blev i år afholdt for første gang i Herning Kommune. De to tidligere år har blandt andet havnen og vandet været arenaer for mesterskaber til DM-ugen i Aalborg - med stor succes. Og succes blev det også denne gang i den nye værtsby Herning.
”Det har været enestående dage i Herning. Vi har haft én stor folkefest og oplevet idrætter, som vi ellers ikke ville blive præsenteret for. Det har været inspirerende at se Danmarks dygtigste atleter i jagten på medaljer, og det har været fantastisk at opleve, hvordan hele bymidten, og de frivillige har bakket op om DM-ugen i Herning,” lyder det fra Hernings borgmester, Dorte West.
Efter tre år med DIF DM-ugen står konklusionen således klar ifølge DIF’s formand, Hans Natorp. Eventet er kommet for at blive og vil med sikkerhed brede sig til andre danske byer.
Hans Natorp siger:
”Herning har på alle niveauer vist, at DM-ugen også kan fungere i helt intime byrammer, som har været tilfældet i år. De to tidligere år har havnen og vandet dannet rammen om DM-ugen i Aalborg. I år har Herning Kommune brugt selve bykernen med torve, biblioteker og gadehjørner som én stor idrætslegeplads. Det har været fantastisk.,” siger Hans Natorp.
Næste år vender DIF DM-ugen tilbage til Aalborg, og i 2026 er Herning igen værtsby. Hvor, DM-ugen efterfølgende skal afholdes, er ikke bestemt, men der mangler ikke muligheder, understreger Hans Natorp.
”Jeg har fået flere tilkendegivelser fra danske byer, der meget gerne vil være værter for DM-ugen fremover. Det siger mig jo, at vi har ramt noget, der appellerer til alle idrætsglade danskere, og det glæder mig utroligt meget.”
DM-ugen i de kommende år
2025: Aalborg Kommune
2026: Herning Kommune
Foto: Lars Møller (til fri redaktionel benyttelse ved kreditering)
Yderligere information
Hans Natorp, DIF’s formand i DIF, mobil 31 44 40 15
Dorte West, borgmester, Herning Kommune via Mette Svenningsen, kommunikationskonsulent mobil 22 19 49 20
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danske atleter jagter OL-deltagelse29.10.2025 06:46:53 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 29. oktober er der 100 dage til vinter-OL i Milano Cortina 26. I løbet af vinteren begynder den danske vinter-OL-trup for alvor at tage form.
Boldklubben Røde Stjerne er blandt de nominerede til Idrættens Sociale Pris24.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mads Henriksen fra Boldklubben Røde Stjerne, Lyngby Svømmeklubs Breddestab og Høje Taastrup Bokseklub er nomineret til DIF og Grundfos Fondens ”Idrættens Sociale Pris”, der bliver uddelt ved DR’s stort anlagte sportsgalla SPORT 2025 til januar.
Lyngby Svømmeklubs Breddestab er blandt de nominerede til Idrættens Sociale Pris24.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby Svømmeklubs Breddestab, Høje Taastrup Bokseklub og Mads Henriksen fra Boldklubben Røde Stjerne er nomineret til DIF og Grundfos Fondens ”Idrættens Sociale Pris”, der bliver uddelt ved DR’s stort anlagte sportsgalla SPORT 2025 til januar.
Høje Taastrup Bokseklub er blandt de nominerede til Idrættens Sociale Pris24.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Høje Taastrup Bokseklub, Lyngby Svømmeklubs Breddestab og Mads Henriksen fra Boldklubben Røde Stjerne er nomineret til DIF og Grundfos Fondens ”Idrættens Sociale Pris”, der bliver uddelt ved DR’s stort anlagte sportsgalla SPORT 2025 til januar.
Tre nominerede til Idrættens Sociale Pris24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Høje Taastrup Bokseklub, Lyngby Svømmeklubs Breddestab og Mads Henriksen fra Boldklubben Røde Stjerne er nomineret til DIF og Grundfos Fondens ”Idrættens Sociale Pris”, der bliver uddelt ved DR’s stort anlagte sportsgalla SPORT 2025 til januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




