Tre vindere i Lokaldysten 2024
Som noget nyt blev der i år kåret hele tre vindere af årets lokaldyst, nemlig Mammen, Knudby og Skals.
![Repræsentanter for de tre vinderbyer i Lokaldysten 2024: Knudby, Mammen og Skals / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/1e5fc22f-59a3-4551-9d89-20fc2ea4be2d-w_720.jpg)
I alt 21 byer i Viborg Kommune deltog i år i Lokaldysten, og tusindvis af borgere i alle aldre og forskellig fysisk form har i løbet af maj og juni i alt tilbagelagt over 40.000 km – gående, løbende eller cyklende.
En ny metode til at beregne de deltagende byers resultat på gav det resultat, at konkurrencen, lørdag den 22. juni, fik tre vindere:
- Mammen vandt (igen) prisen for flest tilbagelagte km ift. indbyggertal
- Knudby var den by, som havde øget sin præstation mest ift. sidste år
- Skals-borgerne tilbage flest kilometer i alt i de to timer løbet varede
De deltagende byer havde selv besluttet at indføre den nye måde at kåre vindere på for at øge sandsynligheden for flere forskellige vinderbyer.
Sundt på mange måder
Repræsentanter for de tre vinderbyer modtog hver 5.000 kr. for indsatsen. Præmierne blev overrakt af borgmester Ulrik Wilbek på Nytorv i Viborg i forbindelse med årets Snapsting.
Ulrik Wilbek sagde efter præmieoverrækkelsen:
- Det er jo ingen hemmelighed, at vi i byrådet rigtig gerne vil motivere flere borgere til at bevæge sig. Det er sundt - både fysisk, socialt og mentalt - at være en del af fællesskaber, hvor man er sammen om at bevæge sig. Jeg er sikker på, at det også er med til at styrke sammenholdet i de lokalsamfund som deltager. Derfor er jeg også virkelig glad for at se, hvor meget Lokaldysten er vokset i omfang og antal deltagere de seneste år.
De øvrige deltagerbyer, som også kom på scenen, var:
Hvam, Kjeldbjerg, Rødding, Hammershøj, Hald Ege, Karup – Kølvrå, Nr. Rind-Låstrup, Ravnstrup, Vridsted, Vejrumbro, Rødkærsbro, Ørum, Tapdrup, Løvel, Vammen og Sparkær.
Der var præmier til alle byer, gradueret i forhold til deres placeringer.
Nøgleord
Kontakter
Kulturkonsulent Susanne Bendtsen
Tlf:87 87 88 03sb9@viborg.dkBilleder
![Repræsentanter for de tre vinderbyer i Lokaldysten 2024: Knudby, Mammen og Skals / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/1e5fc22f-59a3-4551-9d89-20fc2ea4be2d-w_240.jpg)
![Repræsentanter for alle 21 byer, der deltog i Lokaldysten 2024 / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/6dc51869-cbde-42a8-bb39-2fc965d2a190-w_240.jpg)
![Repræsentanter for Mammen, der vandt prisen for flest tilbagte km ift. indbyggertal i Lokaldysten 2024 / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/47d6a7a3-1c23-49b3-9449-791068672753-w_240.jpg)
![Repræsentanter for Knudby - den by, der i Lokaldysten 2024 havde øget sin præstation mest ift. sidste år / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/92324e6b-67e8-42b3-8658-8e7c3fac0dd9-w_240.jpg)
![Repræsentanter for Skals, hvor borgerne til Lokaldysten 2024 tilbage flest kilometer i alt / Foto: Viborg Kommune](/data/images/public/13561792/13924161/af2449fc-dc3c-445f-9f1d-1ebf7bf2e248-w_240.jpg)
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Historisk dag i Viborg27.6.2024 15:35:19 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev det offentliggjort, hvordan fremtidens midtby i Viborg skal se ud. Vinderforslaget fra Marianne Levinsen Landskab ApS, samt en række samarbejdspartnere, revitaliserer den historiske bymidte med respekt for kulturarven.
Overlund Skolegrund solgt for over 10 millioner kroner26.6.2024 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag aften nikkede byrådet ja til salget af Overlund Skolegrund. Køberen er ni lokale virksomheder, der samlet betaler 10,4 millioner kroner for grunden
Nyt fængsel placeres ved Firehuse26.6.2024 18:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Byråd besluttede onsdag aften, at et nyt fængsel skal placeres ved Firehuse nær Karup
Viborg Go Green / Energipark Tjele valgt som statsligt udpeget energipark25.6.2024 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Grøn energi i Viborg Kommune bliver udpeget som statslig energipark som en del af regeringens klimaaftale.
Musikalsk fællesskab under Snapsting for Børn21.6.2024 12:04:06 CEST | Pressemeddelelse
Under Snapsting for Børn vil 130 elever fra fire folkeskoler synge med i koret, når Kulturskolen Viborg præsenterer musicalen 'Zebra Ze Ze'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum