Kæmpe sportslørdag forude: Medaljefest i Herning
Op mod 100 nye danmarksmestre skal kåres på en vild sportslørdag til DIF DM-ugen i Herning. Flere kommende OL-atleter og internationale mestre skal i aktion.

Store dele af sportsdanmark er i disse dage samlet i Herning til DIF DM-ugen, hvor op mod 140 nye danmarksmestre kan findes frem mod søndag aften.
Fredag blev der kåret nye danmarksmestre i både enkeltstart og længdespring men i dag, lørdag, tager medaljefesten for alvor fart, når godt 100 nye DM-guldvindere skal findes på tværs af en lang række sportsgrene.
Blandt de mest prominente navne, der skal i aktion, finder vi flere atleter fra den absolutte top af dansk eliteidræt. Heriblandt:
Kajak
Den regerende verdensmester i 5.000 meter kajak Mads Brandt Petersen går benhårdt efter guldet i disciplinen med overbæring. Silkeborg-roeren er da også favorit til guldet, og vil med en sejr være så godt som selvskrevet til at repræsentere Danmark ved VM i Usbekistan i slutningen af august.
Kajak konkurrencen kan følges direkte på DR fra kl. 12.15.
Tumbling
Fra klokken 17:30-18:30 er der springgymnastik i verdensklasse, når først kvinderne og derefter herrerne skal på gulvet i den spektakulære gymnastikdisciplin tumbling. Glæd jer til at opleve verdens højeste tumbler - 190 cm høje Johannes Juul Sømod fra Odense - og ikke mindst Svendborg-tumbleren Magnus Lindholmer, der stiller op for Silkeborg P/D.
Direkte på DR2 fra kl. 17.35.
5 kilometer gadeløb
Dansk Atletik er i år repræsenteret ved DIF DM-ugen med kuglestød, længdespring, stangspring og løb. Sidstnævnte bliver i disciplinen 5 km gadeløb, og her stiller en række stærke løbere til start i Herning midtby. Heriblandt den kommende OL-triatlet Alberte Kjær, der pudser formen af på 5 km-distancen, og bare 19-årige Axel Vang Christensen fra Hillerød Atletik. Axel Vang Christensen kan med en fantomtid endda nærme sig en OL-kvalifikation.
Direkte på DR2 fra kl. 15.20.
Dart
Danmarks bedste dartspillere plus publikum mødes til øl, dart og hornmusik. Danmarks nye dartstjerne Benjamin Drue Reus skal forsøge at leve op til favoritværdigheden.
Boksning
Der bliver olympisk glans midt på gågaden i Herning, når DM-ugen for første gang nogensinde byder nogle af Danmarks bedste boksere velkommen på programmet i et særligt Box Open mesterskab, hvor jyske mestre skal op mod sjællandske. Blandt deltagerne er den kommende OL-bokser Nikolai Terteryan.
Han bokser kl. 17.15 direkte på DR2 og DR TV.
Derudover skal der i løbet af lørdagen findes nye danmarksmestre i rallysprint, bordtennis for hold (kvinder), bueskydning (i OL-disciplinen recurve), tennis (i double), squash, funktionel fitness, wakeboard og meget mere.
Find hele lørdagsprogrammet her – eller endnu bedre – download DM-ugens app, hvor du kan blive klogere på ALT om DIF DM-ugen 2024. Find den i App Store eller her: https://appmiral.com/project/dm-ugen/
DIF’s presseteam er til stede i Herning og kan løbende levere billeder og adgang til atleter og nykårede danmarksmestre. Efter det muliges kunst. Nogle af billederne kan allerede downloades nu via denne side. Fotograf Lars Møller skal krediteres og kan levere mange andre efter behov.
https://www.skyfish.com/p/dif/2415383
Kontakt DIF’s tre presseansvarlige i Herning:
Louise Dyring Mbae, 20510696, ldm@dif.dk, Johan Lyngholm-Bjerge, 40555559, jlb@dif.dk og Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk, 24411213
Om DIF DM-ugen
- 20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
- Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
- Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
- 40 sportsgrene
- Cirka 140 nye danmarksmestre skal findes
- Cirka 3.000 atleter og officials
- To 'kom-og-prøv-parker' i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
- Atleter fra hele landet
- DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
- Bag eventet står DIF - i samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning.
Nøgleord
Kontakter
Johan Lyngholm-BjergeKommunikationskonsulent
Tlf:40555559jlb@dif.dkJacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkLouise Dyring MbaeKommunikationskonsulent
Tlf:20510696ldm@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum