Den gule bus bliver grøn i Aabenraa
Fra slutningen af juni indsættes nye elbusser på bybus- og regionalruterne i Aabenraa Kommune. Dette fejres til torvedage lørdag 29. juni, hvor man både kan se busserne og få en gratis guidet tur i byen i en af de nye elbusser.

Når passagererne fra slutningen af juni stiger på en bus i Aabenraa Kommune, er det til en mere grøn køreoplevelse. Både bybusserne og regionens busser bliver udskiftet med nye grønne elbusser.
Skiftet fra de gamle dieselbusser til nye elbusser bliver markeret til torvedag på Markedspladsen i Aabenraa 29. juni, som er dagen før de nye busser bliver sat i drift ved skiftet til den nye køreplan. Ud over at møde Sydtrafiks kundeambassadører bliver det både muligt at se de nye busser og få en guidet tur i byen i en af de nye busser, hvor man kan høre mere om, hvordan Aabenraa Kommune arbejder for at nå målene med den grønne omstilling.
Aabenraa Kommune vedtog for små to år siden Klimaplan 2022, hvor de overordnede mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050. Derfor glæder det også borgmesteren i Aabenraa Kommune, at den kollektive transport i kommunen fremover bliver mere grøn.
- Aabenraa Kommune er i forvejen blandt de førende på den grønne dagsorden, så derfor giver det også god mening, at vi omstiller den kollektive trafik i kommunen til en mere grøn energiform. Som en grøn kommune er vi naturligvis interesserede i at gå forrest med den grønne omstilling. Jeg er derfor glad for, at store dele af buskørslen i Aabenraa Kommune fremover skal varetages af elbusser. Det vil glæde både passagererne, som får en mere rolig, støjsvag og behagelig køreoplevelse, og alle borgere i kommunen, da der fremover bliver udledt en del mindre CO2, og de nye busser ikke udleder partikelforurening til luften. Det er derfor, vi siger, at den gule bus er blevet grøn, påpeger Jan Riber Jakobsen, som også sidder i bestyrelsen for Sydtrafik.
I Aabenraa får ni nye elbusser fast base, som skal køre på bybuslinjerne og regionalruterne, der forbinder Aabenraa med nabobyerne. Alle de nye elbusser bliver med lav indstigning, så det fremover bliver lettere at komme med bussen, hvis man har rollator, barnevogn eller lignende med.
- Dette er en god nyhed for den grønne omstilling, da vi er kommet et skridt nærmere vores mål i vores ambitiøse klimaplan om en 100 procents CO2-reduktion i 2050. Samtidig kan passagererne se frem til en mere behagelig køreoplevelse, hvor det også bliver nemmere for vores gangbesværede ældre og børnefamilier at tage på tur med bussen. Desuden er det også muligt at få cyklen med, så alt i alt er de nye busser med til at gøre det lettere at vælge et grønt alternativ, siger formanden for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll.
De nye elbusser er resultatet af et fælles udbud af busdriften i samarbejde med Haderslev Kommune, Tønder Kommune og Region Syddanmark. Busoperatøren Umove Vest A/S vandt alle kontrakterne i udbuddet. Ud over at Umove allerede i dag kører busser i Aabenraa Kommune, driver de også kollektiv trafik i hele landet.
Kontakter
Jan Riber Jakobsen
Borgmester, Aabenraa Kommune
Tlf. 29 32 25 30
E-mail: jrj@aabenraa.dk
Dorte Soll
Formand, Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Aabenraa Kommune
Tlf. 40 85 11 52
Mail: dbso@aabenraa.dk
Torben Strømgaard Hansen
Teamleder, Trafik og Anlæg, Aabenraa Kommune
Tlf. 73 76 73 22
Mail: tosh@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28
Mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Det unikke Sønderjylland har en stærk kulturprofil10.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang. Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i.
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
Aabenraa Kommune igen blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa springer 17 pladser frem til en 19. plads i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse drevet af topresultater inden for byggesagsbehandling, kommunal administration og grøn energi.
Bo- og Jobmessen i Aabenraa tiltrækker kandidater fra begge sider af grænsen2.9.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 85 virksomheder har meldt sig til den fælles sønderjyske Bo- og Jobmesse 19. september, og mere end 300 tyskere har registreret sig som deltagere.
Budget 2026: Investeringer i velfærd2.9.2025 12:02:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 2. september blev budgetforliget for 2026 præsenteret i byrådssalen på rådhuset i Aabenraa, hvor repræsentanter fra alle partier i Byrådet underskrev aftalen. Overskriften er Investeringer i Velfærd, og budgetforliget understøtter fortsat ambitionerne i Byrådets Udviklingsstrategi – Det Gode Liv 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum