Flying Superkids: Skyd sommerferien i gang med flikflaks og fællesskab
Få en tempofyldt start på børnenes sommerferie, når Flying Superkids slår deres farverige paladstelt op i Københavnsområdet fra 29. juni ved Charlottenlund Fort - og senere på sommeren i Kastrup - med saltomortaler, flikflaks og fællesskab
63 seje ”superbørn” fra Flying Superkids står klar til at byde sommeren velkommen i et tempofyldt show med alt lige fra håndstande på syv stablede stole til saltomortaler og breakdance.
Men Flying Superkids er mere end imponerende gymnastik-evner.
Den århusianske gymnastiktrup har gennem de seneste år tid fokuseret meget på fællesskab, og hvordan man bedst skaber det i en stor gruppe af børn og unge, der spænder vidt i alderen.
Det er nemlig fuldstændig afgørende, at truppen har det godt med hinanden, for de store show kræver både samarbejde og tillid, fortæller børnene i en af de videohistorier, der indgår i årets show:
”Det, der gør træningen til noget særligt for os, er fællesskabet.”
”Der er ikke nogen, som skal blive holdt udenfor i små grupper, og der er ikke nogen, der kun skal gå sammen med deres bedste ven, for alle skal kunne være sammen med alle. Det er det, vi skal kunne i vores shows og til vores træninger.”
Fortæller et par Flying Superkids, der lige nu er på vej på turné med deres trænere og daglig leder Lars Godbersen, som selv er tidligere superkid og i dag præsenterer showet for gymnastikholdets mange nye og gamle fans:
”Essensen af Flying Superkids er, at vi skal have det sjovt og udvikle os sammen. Vi kommer først rigtig op at flyve, når vi øver os i at løfte i flok, så en stor del af arbejdet med at blive dygtige til gymnastikken er også, at vi lærer at hjælpe og støtte hinanden undervejs og lukke alle ind i fællesskabet.”
Trampoliner til publikum inden showet
Med højt humør og gensidig støtte blandt holdkammeraterne vil Flying Superkids derfor gøre alt, hvad de kan, for at skabe et uforglemmeligt show, som både underholder og inspirerer publikum til at drømme stort og tro på sig selv.
Med støtte fra hinanden gennem både de sjove og udfordrende øjeblikke, bringer gymnasterne en følelse af fællesskab og sammenhold ud over scenen.
Og den gensidige støtter er afgørende for, at børnene tør tro på sig selv og springe ud i svære øvelser. Flying Superkids medbringer derfor også en stor udendørs aktivitetspark, Kia Family Park, med blandt andet trampoliner og airtracks, så børnene i publikum kan få lov til at prøve deres indre Flying Superkid af.
Støtte under og uden for forestillinger
I arbejdet med at styrke fællesskabet har Flying Superkids som gymnastikforening såkaldte fællesskabsregler, som skal være med til at sikre, at alle er med - store som små.
Truppen er opdelt i to mindre hold, hvor kun halvdelen optræder til hvert show.
Det giver de unge gymnaster mulighed for et velfortjent hvil mellem forestillingerne - samt et rum for at heppe og støtte deres holdkammerater, mens de optræder. Det bidrager også til sammenholdet, at gymnasterne på den måde støtter hinanden under og uden for forestillingerne, uanset om de er 7 eller 18 år gamle.
Flying Superkids’ Fællesskabsregler:
- Tænk før du taler, og tal med en god tone
Hvis der er problemer, så gør opmærksom på dem på en positiv måde - Inkluder alle i fællesskabet
Lige meget om man er stor eller lille, ny eller erfaren. - Undlad at gøre små udfordringer til store problemer
- Ingen sladder og bagtalen
Det er ikke okay hverken at sladre eller at lytte til sladder
Hvis der er et problem, så sig det til den / dem, der kan gøre noget ved det. - Lær at glæde dig på andres vegne
- I vores fællesskab skal vi have mange venner – i stedet for få “Bedste venner”
Nøgleord
Kontakter
Daglig leder af Flying Superkids Lars Godbersen: Tlf. 20 13 33 99. Mail: lars@flyingsuperkids.com
Billeder
Links
Om Flying Superkids
Flying Superkids blev grundlagt i 1967 af gymnast og murer Uwe Godbersen i Århus under navnet De Flyvende Århus Gymnaster. I dag leder Uwes søn Lars Godbersen Flying Superkids, der startede til gymnastik som 5-årig og selv var Superkid til han blev 23. I dag har Flying Superkids base på Gymnastikgården i Aarhus V, og de spiller mellem 60 og 70 forestillinger om året i hele Danmark. Flying Superkids har 400 medlemmer, og alle Superkids har startet deres gymnastikkarriere i foreningen.
Artisterne optræder frivilligt, og indtægten fra billetsalget går til uddannelse af de næste generationer af Superkids.
Showdatoer på Fortet:
Lørdag d. 29. juni kl. 11:00
Lørdag d. 29. juni kl. 16:00
Søndag d. 30. juni kl. 11:00
Søndag d. 30. juni kl. 16:00
Fredag d. 5. juli kl. 17.30
Lørdag d. 6. juli kl. 16:00
Søndag d. 7. juli kl. 16:00
Showdatoer i Kastrup:
Fredag d. 2. august kl. 17:30
Lørdag d. 3. august kl. 11:00
Søndag d. 4. august kl. 11:00
Søndag d. 4. august kl. 16:00
Fredag d. 9. august kl. 11:00
Fredag d. 9. august kl. 17:00
Lørdag d. 10. august kl. 16:00
Søndag d. 11. august kl. 11:00
Fredag d. 17. august kl. 11:00
Følg pressemeddelelser fra Foreningen Gymnastikgården
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.