Tønder Kommune får tilskud til ladestandere til elcykler
Tønder Kommune har modtaget tilskud til etablering af fire nye offentlige ladestandere til elcykler. Ladestanderne vil være tilgængelige døgnet rundt.

Vejdirektoratet har givet Tønder Kommune midler, så der kan opstilles fire ladestandere til elcykler rundt om i kommunen. Ladestanderne placeres ved:
- Madpakkehuset i Højer
- Skibbroen i Tønder midtby
- Havneby på Rømø
- Skærbækcentret
Ladestanderne vil gøre det lettere for både lokale borgere og turister at bevæge sig rundt i kommunen på elcykel. Placeringerne er valgt for at støtte cyklister på tre af kommunens populære cykelstier: Vestkystruten, Panoramaruten på Rømø (Kaskelotten og Kommandøren), og Panoramaruten i Tøndermarsken (Den kongelige Marskrute). Alle ladestationer forventes at være færdiginstalleret inden udgangen af 2024.
Midlerne til ladestanderne er sikret gennem Vejdirektoratets pulje: "Pulje til offentlig opladning af elcykler". Puljen blev etableret som en del af aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten den 4. december 2020.
Tønder Kommune arbejder løbende på at lave nye faciliteter, som gør det endnu bedre at tage på cykel- eller vandreture i kommunen, så der bliver endnu flere muligheder for borgere og turister, der besøger området.
Med Tøndermarsken, Vesterhavet og Rømø har Tønder Kommune noget helt unik natur med enestående muligheder for friluftsliv, som hvert år bliver besøgt af rigtig mange turister fra både ind- og udland.
Som en anerkendelse af Tønder Kommunes indsats for friluftslivet blev Tønder Kommune i 2023 udnævnt til Årets Friluftskommune. Denne titel afspejler kommunens engagement i at fremme naturoplevelser og tilgængelighed for alle.
At have ladestationer stående, langs cykelruterne, går også i god tråd med vores klimahandleplan, hvor vi gerne vil øge den bløde trafik og opgradere gang- og cykelstier. Derudover sigtes der også efter at 30% af pendlere borgere og turisters vejtransport er omlagt til CO2-neutrale drivmidler i 2025.
Tilskuddet til ladestandere er derfor et skridt i Tønder Kommunes langsigtede strategi for bæredygtighed og forbedret livskvalitet.
Kontakter
Johanne Marcussen GrønTønder Kommune
Tlf:+45 74 92 89 45Tlf:+45 21 18 03 02jomgr@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Fodbold-VM i Frifelt: En dag med fællesskab, fodbold og kulturel mangfoldighed13.5.2025 09:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling inviterer alle borgere og virksomheder til at deltage i en festlig og mangfoldig dag, når det lokale verdensmesterskab i fodbold løber af stablen lørdag den 21. juni 2025 kl. 10.00–14.00 på boldbanerne ved Vodder Idrætscenter i Frifelt.
Fest for Fremtidens Faglærte: Tønder Kommune fejrer faglighed og fællesskab13.5.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni kl. 17.00 - 19.30 inviterer Tønder Kommune til "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder – en aften med musik, mad og prisuddelinger til dem, der går forrest i det faglærte Danmark.
Grøn Pulje på vej: Lokale projekter kan få del i op til 330 millioner kroner12.5.2025 15:09:24 CEST | Pressemeddelelse
Når der i de kommende år opføres nye vindmølle- og solcelleanlæg i Tønder Kommune, følger der også noget med til lokalsamfundene: penge.
Ekstra vand til landmænd under tørken9.5.2025 12:34:04 CEST | Pressemeddelelse
De mange uger uden regn har sat sine tydelige spor på markerne i Tønder Kommune. Derfor åbner kommunen nu for, at landmænd kan søge om tilladelse til at indvinde ekstra grundvand til vanding af deres afgrøder.
Stor interesse ved åbningen af byværksted i Tønder2.5.2025 17:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var der god energi og masser af engagement i Tønder Midtby, da dørene blev slået op til byværkstedet. Arbejdet med en ny samlet helhedsplan for Tønder by er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum