SMVdanmark jubler over iværksætteraftale: Et stort løft af Danmark som iværksætterland
21.6.2024 13:30:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Danmark får nu sin første nationale iværksætterstrategi med over 40 tiltag, der på en lang række områder skaber bedre vilkår for landets iværksættere. Virkelig positivt for både nuværende og kommende iværksættere og for resten af vores samfund, som nyder godt af deres virkelyst, lyder vurderingen fra SMVdanmark.

Så er det en realitet: Med en bred politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti får Danmark nu sin første nationale iværksætterstrategi. Aftalen vækker jubel hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder:
"Det er et stort løft af Danmark som iværksætterland, at vi nu får en ambitiøs samlet strategi for iværksætteri. Jeg synes oprigtigt, at landets nuværende og kommende iværksættere kan glæde sig over denne aftale. Den vil på en lang række områder klart forbedre vilkårene for dem, der tager initiativ, skaber nye virksomheder og nye jobs. Det er virkelig, virkelig positivt. Både for iværksætterne og for resten af vores samfund, som nyder godt af deres virkelyst,” sige adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt
Den nye strategi rummer over 40 initiativer, der adresserer udfordringer på tværs af flere ministerområder som erhverv, skat, beskæftigelse og undervisning. Herunder mange tiltag som SMVdanmark har været med til at pege på.
"Jeg glæder mig over, at regeringen Folketingets partier har lyttet til os og de mange andre gode kræfter, som har været med til at pege på, hvad der skulle til. Vi slipper af med flere skøre skatteregler, der ramte iværksættere helt urimeligt hårdt. Vi får lettelser af skatten på investeringer og bedre muligheder for at gøre brug af crowdfunding, hvilket gør det nemmere at rejse kapital til sin virksomhed. Det er godt nyt for både små, lokale selvstændige og iværksættere med store, globale vækstdrømme,” siger Jakob Brandt.
Mere crowdfunding, færre benspænd på barsel, banker og bureaukrati
Danmark er det eneste land i Europa, hvor man har gjort det ulovligt for anpartsselskaber at bruge crowdfunding, men det ændrer dagens aftale på. Det vil potentielt gavne næsten 130.000 danske virksomheder ved at forbedre deres adgang til finansiering og skabe tiltrængt konkurrence for bankerne, vurderer SMVdanmark.
”Danske iværksættere vil få adgang til 2 mia. kr. mere hvert år, hvis vi i Danmark bliver lige så gode til at bruge crowdfunding, som man er i f.eks. Holland. Det potentiale kan vi nu komme i gang med at realisere,” siger Jakob Brandt.
For SMVdanmark har det også været en central prioritet, at der skulle være initiativer med, som sikrer ret til en erhvervskonto, begrænser bureaukrati samt giver mere fleksibilitet i barselsreglerne for selvstændige.
”Jeg er glad for, at man fjerner nogle af de her benspænd, som iværksættere og selvstændige oplever i hverdagen i forhold til barsel, banker og bureaukrati. Her har vi modtaget en række ønsker til endnu større fleksibilitet og mindre bureaukrati fra iværksættere, som vi har videreformidlet til politikerne. De er desværre ikke alle kommet med, så vi håber, at der er politisk vilje til at genbesøge nogle af disse temaer, da vi ved, hvor meget det betyder for iværksætterne rundt omkring i landet. Det gode er, at det ikke behøver at koste noget,” siger Jakob Brandt.
Med dagens aftale kan lovgivningsarbejdet gå i gang. Det forventes, at de første initiativer kan få effekt allerede fra årsskiftet.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkOm SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
Lolland Kommune modtager SMV-prisen 2026 for målrettet og succesfuld indsats med juniormesterlære22.10.2026 16:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune modtog i dag SMV-prisen 2026 for sit ambitiøse arbejde med juniormesterlære og sit tætte samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv.
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum