Udpegning af medlemmer til Danmarks nye Cybersikkerhedsråd
Et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd er blevet nedsat for perioden frem til 2027. Cybersikkerhedsrådet skal blandt andet rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed i Danmark styrkes.
Danmarks høje digitale niveau er med til at skabe vækst og velfærd, og det understøtter løsninger på samfundets store udfordringer. Det er derfor regerings ambition, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Men det stiller samtidig særlige krav til den digitale sikkerhed blandt borgere, virksomheder og myndigheder.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre udtaler:
”Vi lever i en tid, hvor cybersikkerhed er vigtigere end nogensinde. Jeg er glad for, at vi nu får et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd, der virkelig har føling med den digitale sikkerhed i erhvervslivet, og som kan bidrage til, hvordan vi gør den endnu bedre. Vi lever i høj grad af vores høje digitaliseringsniveau, men det er kun muligt, så længe vi er tilstrækkeligt sikre”.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler:
”I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det helt centralt at have fokus på at højne cybersikkerhedsniveauet i hele samfundet. Det arbejde skal Cybersikkerhedsrådet bidrage aktivt til med en række kompetente medlemmer, hvis ekspertise og indsigt spænder bredt. Jeg ser frem til at følge rådets arbejde i den kommende tid”.
Cybersikkerhedsrådet, som første gang blev etableret i 2019, skal blandt andet rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed i Danmark styrkes og bidrage til videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverden.
Cybersikkerhedsrådet skal blandt at bidrage til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi og til at styrke udviklingen af danskernes cyberkompetencer. Som en del af rådets nye arbejdsopgaver vil der være fokus på at højne den digitale sikkerhed i erhvervslivet, herunder styrke rammerne for den digitale sikkerhed for små og mellemstore virksomheder.
Cybersikkerhedsrådets medlemmer 2024-2027 er:
- Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex (forperson)
- Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
- Claus Westergaard Kraft, Senior Vice President, Head of Solutions, TDC Erhverv
- Finn Vagner, adm. Direktør, Danish Cloud Community
- Frederik Lilløre Jæger, CISO, Ørsted
- Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
- Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
- Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
- Ingrid Colding Jørgensen, Deputy CISO, Novo Nordisk
- Jacob-Steen Madsen, Chef, DKCert
- Jens Myrup Pedersen, Professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet
- Karsten Brinkmann, CISO og SVP, TDC NET
- Klaus Larsen, It-direktør, Region Nordjylland
- Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
- Lotte Pape Topholt, Head of IT, Eurowind Energy
- Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
- Pia Strehmel, Chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
- Sarah Aalborg, Chief Information Security Officer, Tivoli
- Shayma Yassen, Manager, Cyber Risk & Resilience Team, Deloitte
Kontakter
Camilla Severin MadsenPresserådgiver
Tlf:22466470csm@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
JV Ventilation modtager digital pris10.3.2025 15:43:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.
Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet3.3.2025 11:02:28 CET | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
Digitaliseringsministeren: Ny rapport viser behovet for, at sociale medier skal bekæmpe misinformation26.2.2025 12:01:05 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport undersøger tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati, den offentlige samtale og den sociale sammenhængskraft. Rapporten viser, at danskerne let kan blive i tvivl om, hvad de kan stole på online. De har ligeledes svært ved at vurdere, om et billede er ægte eller genereret med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum