Regeringen ser på skærpet straf for bagmænd og rådgivere
Sidste år afviste Erhvervsstyrelsen mere end 1000 mulige stråmænd. Nu vil regeringen gå endnu hårdere til de kriminelle. Den effektive kontrol af stråmænd skal styrkes og regeringen vil se på skærpet straf for bagmænd og rådgivere.
Fupfirmaer, regnskaber pyntet med lånte fjer og rådgivere der åbner døren for kriminelle, er bare nogle af de eksempler, der er kommet frem den seneste tid.
Derfor vil regeringen se på om sanktionerne over for de rådgivere, som medvirker til svindel skal skærpes. Blandt andet om der i dag er de rigtige muligheder for at fratage revisorer deres godkendelse.
Nye tal viser, at Erhvervsstyrelsen afviste mere end 1000 mulige stråmænd sidste år. I 2023 har styrelsen foretaget op mod 2000 stråmandskontroller. Heraf blev godt 1300 gennemført allerede inden registrering og Erhvervsstyrelsen har afvist registrering i knap 80 pct. af sagerne.
Erhvervsminister Mortens Bødskov:
”Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor ser vi på, om straffen for bagmænd og rådgivere skal skærpes. Vi har stråmændskontroller på plads. De er effektive og fanger hundredevis af kriminelle, før de overhovedet kommer i gang. Men nettet skal strammes endnu mere. For de kriminelle skyr ingen midler og er særdeles kreative i deres jagt på at snyde samfundet. Derfor skal vi også se på bedre datadeling mellem myndighederne – så de kriminelle ikke slipper i gennem kontrollen. Kort og godt er vi klar til at tage alle redskaber i værktøjskassen i brug.”
Direktør i Erhvervsstyrelsen Katrine Winding:
”I Erhvervsstyrelsen bruger vi kunstig intelligens til at udsøge de mest risikofyldte virksomheder i selve registreringsøjeblikket. Det er et meget effektivt værktøj – vi kan fx se, at vi i 8 ud af 10 sager ved mistanke om stråmænd rammer plet. Og vi får stoppet dem i fordøren. En række af de personer og virksomheder, der nævnes i udsendelserne, kender vi desværre allerede. Men samtidig giver udsendelserne anledning til, at vi nu starter en række nye kontrolsager mod formodede stråmænd og deres rådgivere.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danske digitale løsninger skal lette EU byrder for 87 mia. euro8.12.2025 08:45:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har skubbet på for at få EU til at sætte turbo på byrdelettelser. Derfor har det danske formandskab fremlagt en handlingsplan, der udnytter digitalisering efter dansk forbillede og løfter EU’s konkurrenceevne markant.
Dansk formandskab sætter kampen mod ulovlige produkter på onlineplatforme på dagsordenen i EU8.12.2025 07:59:22 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Bruxelles for at deltage i Rådsmøde om konkurrenceevne. Her vil ministeren bl.a. endnu en gang sætte fokus på behovet for en stærk europæisk indsats mod onlineplatforme som Temu.
Udsatte unge skal sikres ret til basal bankkonto2.12.2025 17:40:54 CET | Pressemeddelelse
Især udsatte unge kan stå i den svære situation, at de ikke kan modtage løn fra deres fritidsjob eller børnepenge, fordi deres forældre ikke giver samtykke til en bankkonto. Det vil regeringen lave om på og sikre, at unge fra 15 år har ret til at oprette deres egen bankkonto.
Første spadestik er taget til ukrainsk forsvarsproduktion i Danmark1.12.2025 15:32:11 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag taget første spadestik på Fire Points kommende produktionsfaciliteter i Vojens.
Nu træder forbud mod vejledende priser på brændstof i kraft1.12.2025 08:01:32 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag, den 1. december, må brændstofselskaberne ikke offentliggøre vejledende priser. Tiltaget skal skabe mere konkurrence på brændstofmarkedet og dermed bidrage til, at bilisterne kan spare op til 2.000 kr. om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum