I denne weekend bliver der skrevet dansk kulturhistorie:
21.6.2024 08:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Fredag aften løber den første af tre rekordpopulære koncerter med de fem barndomsvenner fra The Minds of 99 i Parken endelig af stablen – Trommeslager Louis Clausen er tilbage på scenen efter sin akutte høreskade i 2023.

”… Vi må se hvordan koncerterne går, altså vi føler os sikre på at det bliver for vildt, men bare det at stå sammen på scenen igen, er en kæmpe sejr for os. Det er vi pisseglade for.”, udtaler Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99, om at trommeslager Louis Clausen igen kommer til at spille med sit band, når den historiske koncertweekend starter fredag aften.
Trommeslager endelig tilbage efter høreskade
Forsanger Niels Brandt fortæller, at trommeslager Louis Clausen, som sidste år måtte droppe at spille trommer på bandets store sommerturné på grund af en akut høreskade, kommer til at spille de tre koncerter i weekenden.
”Det betyder alt for os at Louis kan spille de her koncerter. Os fem i bandet har ikke spillet en koncert sammen i over et år! Vi gør det her fordi vi er sammen om det – det er det der betyder noget for os. Vi må se hvordan koncerterne går; altså vi føler sikre på at det bliver for vildt, men bare det at stå sammen på scenen igen er en kæmpe sejr for os. Det er vi pisseglade for. Og vi har virkelig investeret meget i at give folk de bedste koncerter overhovedet muligt. Alle tre dage har små, men bestemt ikke uvæsentlige forskelle og det bliver fedt at opleve. Vi glæder os til at se alle i Parken. Det bliver stort!”
Dansk kulturhistorie
Billetsalget til weekendens tre megashows af det danske rockband The Minds of 99 er uden sidestykke. Det er aldrig sket at noget navn, hverken nationalt eller internationalt, spiller tre aftener i streg på det danske nationalstadion.
Der er i skrivende stund solgt mere end 142.000 billetter til de tre koncerter og der er endnu nogle få, attraktive billetter tilbage til koncerten søndag aften.
Der bliver altså skrevet dansk musikhistorie i denne weekend, når det populære band spiller de tre længe ventede koncerter på det danske nationalstadion.
Sidste gang The Minds of 99 spillede koncert i Parken (11. september 2021), skrev Politiken: ”6 hjerter og fuldkommen ekstase i Parken: The Minds of 99 var skabt til det her øjeblik”, og fortsatte med ”Der blev grædt og brølet. Der blev danset og sunget med. Med 50.000 i Parken genåbnede The Minds of 99 koncert-Danmark i den helt store skala, og leverede på en historisk aften en af de mest euforiske danske koncerter i nyere tid.”
Jyllands Posten gav ligeledes 6 stjerner til bandets koncert, og skrev: ”Livemusikken brød for alvor ud af spændetrøjen, da danske The Minds of 99 markerede sig som bevægende rockgigant foran ca. 50.000 gæster i Parken.”
Find billetter til søndagens koncert her: livenation.dk, luger.dk, ticketmaster.dk & themindsof99.com
Support de tre aftener vil være:
• Fredag 21. juni: Kind Mod Kind
• Lørdag 22. juni: Zar Paulo
• Søndag 23. juni: PRISMA
Med som special guest på hver af de tre aftener er bandets gode ven og DJ, ELOQ.
Kontakter
Benjamin Faurholt-Andersen
Head Of The Bank Records
+45 4160 0999
benjamin@thebankmusic.com
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Greta Van Fleet til Royal Arena 19. maj 20272.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidst vi havde æren af et besøg af det amerikanske rockband var i november 2023, hvor de spillede udsolgt Forum Black Box. Nu kommer Greta Van Fleet’s INTO THE BEGINNING WORLD TOUR til Royal Arena den 19. maj 2027 med special guest Larkin Poe!
Nessa Barrett i Poolen 2027!30.9.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nessa Barrett bringer sin ’The Tough Love Tour’ til Danmark i 2027 og indtager Poolen i København den 18. marts!
GNAGS lukker cirklen: GRANDE FINALE ender, hvor det hele begyndte30.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter A.G. og GNAGS må udskyde otiummet lidt endnu. Kun 5 koncerter på deres afskedstourné Grande Finale i foråret 2027 viste sig ganske hurtigt at være alt, alt for lavt sat. Billetterne blev revet væk. Hurtigt måtte bandet udvide med yderligere 7 ekstrakoncerter til 12 - men stadig for få! Danskernes interesse er overvældende. Nu udvides GRANDE FINALE med fire ekstra koncerter, og GNAGS lukker cirklen, når den allersidste koncert spilles i Skjern, hvor det hele begyndte.
Det norske band Slomosa giver tre koncerter i Danmark i februar 202728.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12. FEBRUAR 2027 – VOXHALL 13. FEBRUAR 2027 – SKRÅEN 14. FEBRUAR 2027 – PUMPEHUSET
ERASURE KOMMER TIL ROYAL ARENA PÅ ’RADIO!! RADIO!! TOUREN' DEN 26. MAJ 202728.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ERASURE VINCE CLARKE OG ANDY BELL OFFENTLIGGØR DETALJER OM DERES NYE STUDIEALBUM RADIO!! RADIO!! – UDGIVES 12. MARTS 2027 LYT TIL WINGS OF LOVE ARENATURNÉ ANNONCERET FOR 2027
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

