Nyt fængsel placeres ved Firehuse
26.6.2024 18:55:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Byråd besluttede onsdag aften, at et nyt fængsel skal placeres ved Firehuse nær Karup

Siden det i januar blev offentliggjort, at Viborg Kommune er udvalgt som hjemsted for et nyt lukket fængsel med plads til 400 indsatte, har der været spekuleret i, hvor i kommunen fængslet skal placeres.
I april blev det offentliggjort, at fængslet enten skulle placeres enten syd for Firehuse mellem Karup og Frederiks eller øst for Møldrup mellem Skivevej og Hobrovej.
Positivt modtaget
Onsdag den 26. juni kom så den endelige beslutning, da Viborg Byråd besluttede, at fængslet skal placeres ved Firehuse nær Karup.
- Jeg er glad for, at byrådet har valgt området ved Firehuse til placeringen af et nyt fængsel. Det sker efter en god dialog med borgerne i de berørte områder. Langt de fleste har taget meget positivt imod tanken om et lukket fængsel, men der er selvfølgelig også nogle, der er mere kritiske. Det er specielt nogle af de borgere, der bor tættest på det udpegede område, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi få en god dialog med dem i forbindelse med det videre arbejde, siger borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek.
Flere muligheder
Med den overordnede placering på plads begynder arbejdet med at finde den helt konkrete placering af det kommende fængsel.
- Det område, der er udpeget, er væsentligt større end de 35 hektar, der er behov for. Derfor skal der besluttes en endelig placering af fængslet, så vi kan begynde dialogen med de lodsejere, der ejer de områder, der bliver påvirket af byggeriet, siger Ulrik Wilbek.
Baggrunden for beslutningen er blandt andet høringssvar fra både området ved Møldrup og området ved Firehuse, der begge har været i spil, ligesom forvaltningen har undersøgt en række forhold, som er en del af den sag, som byrådet tog stilling på baggrund af.
Fakta om Nyt Fængsel i Viborg Kommune
• Fængslet kræver et samlet areal på omtrent 35 ha (350.000 m2)
• Der vil være plads til 400 indsatte
• Fængslet vil medføre omtrent 400 nye arbejdspladser
• Omkring fængslet rejses en betonmur på seks meter bag et pigtrådshegn
• Målsætningen er, at fængslet skal være færdigbygget og i drift i 2030.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Flyruten til og fra Midtjylland er vigtig for vækst og udvikling20.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtig adgang til og fra hovedstaden er godt for væksten og livet i Midt- og Vestjylland. Det mener de to borgmestre fra Viborg og Herning Kommuner, der i dag klippede snor til den nye flyrute mellem Karup og København.
Send dit forslag nu: Hvem fortjener Arkitekturens Pris 2026?16.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune inviterer borgere og virksomheder til at indstille en bygning, byrum og anlæg – nyt som nyrenoveret – til Arkitekturens Pris 2026. Fristen er 19. maj.
Viborg Kommune igen kåret som Skoleidrætskommune14.4.2026 20:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Igen i 2026 kan Viborg Kommune kalde sig Skoleidrætskommune på baggrund af Dansk Skoleidræts årlige kortlægning.
Arven efter Royal Run lever videre: Nu tager seks løb over i Viborg13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med faste ruter, træn-med-arrangementer og nye fællesskaber som powerwalk gør lokale kræfter det nemt for både nye og erfarne deltagere at komme i gang og være en del af bevægelsen.
Frivillige skal styrke ældres brug af teknologi i hverdagen9.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Viborg Kommune og Ældre Sagen skal gøre det lettere og mere trygt for ældre borgere at bruge velfærdsteknologi i dagligdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum