Forsia Forsikring A/S overtager privatporteføljen fra ETU Forsikring A/S
Forsia Forsikring har indgået aftale med ETU Forsikring om overtagelse af privatporteføljen i Danmark (med undtagelse af ejerskifteforsikring) og 26 medarbejdere. Aftaleforløbet har været kort, og forventes effektueret pr. 1. november 2024.

Det er under en måned siden, at Forsia Forsikring kom på plads med en ny selskabskonstruktion og et nyt navn, der bedre favner hele landet. Nu er selskabet klar til at tage imod nye privatkunder fra ETU Forsikring.
”Det har været et meget kort forhandlingsforløb, hvor vi efter navneskiftet fik en kontakt fra ETU Forsikring med mulighed for at overtage kunderne. Vi har ikke ønsket at købe hele selskabet, men er blevet enige om, at Forsia Forsikring overtager privatkunderne. Det passer ind i vores strategi om forsikring for alle i hele landet, samt vækst og udvikling på det private marked”, fortæller Frank Abel, adm. direktør for Forsia Forsikring.
Steen Gram-Hanssen, direktør for ETU Forsikring tilføjer: ”Vi er meget tilfredse med aftalen om at sælge privatporteføljen til Forsia Forsikring, der ligesom os lægger vægt på personlig betjening og rådgivning”.
Kunderne får adgang til attraktive produkter og et kundeunivers med fordele
Aftalen omfatter en privatportefølje (dog ikke ejerskifteforsikring) i Danmark på ca. 130 mio.kr. samt de medarbejdere, der i dag er beskæftiget med privatkunderne. De berørte kunder vil ikke opleve ændringer i forbindelse med overdragelsen. Deres aftaler og vilkår fortsætter uændret. Samtidig kan de se frem til nye forsikringsløsninger med adgang til et kundeunivers af fordele, hvor f.eks. indboforsikringen inkluderer online lægehjælp og cybersikring.
Medarbejderne vil blive integreret i den eksisterende organisation i Forsia Forsikring. Her vil de møde en stærk kultur ”hos os er du aldrig alene”, der bidrager til en tryg hverdag for både medarbejdere og kunder – samt en spændende strategi med en stærk kapital i baggrunden.
”Aftalen passer strategisk godt ind i vores eksisterende forretning og vil dermed kunne styrke fundamentet for en fremtidig lønsom vækst. Samtidig er vi godt i gang med en opdatering og udvidelse af vores produktportefølje, ligesom vi investerer i digitale løsninger, der forstærker vores tilgængelighed og reaktionstid, så vi altid er til rådighed”, fortæller Frank Abel, der glæder sig til at byde velkommen til både kunder og medarbejdere.
Aftalen er betinget af en godkendelse fra Finanstilsynet og forventes gennemført pr. 1. november 2024. Partnerne er enige om ikke at oplyse købssummen.
Nøgleord
Kontakter
Frank AbelAdm. direktørForsia Forsikring A/S
Tlf:20 58 22 57fab@forsia.dkSteen Gram-HanssenDirektørETU Forsikring A/S
Tlf:40 31 34 37sgh@etuforsikring.dkForsia Forsikring – tidligere Sønderjysk Forsikring
Forsia Forsikring er forsikring for alle, i hele landet, hele livet. I mere end 165 år har vi håndteret forsikringer på den rigtige måde med personlig og nærværende rådgivning, der giver dig tryghed til at leve dit liv, som du ønsker det.
I en verden i konstant forandring hjælper vi med, at du har præcis den forsikring, du har brug for – ikke mere, ikke mindre. Vi tilbyder de mest relevante forsikringsløsninger til fornuftige priser, skadeforebyggende rådgivning og effektiv skadebehandling – formidlet af mennesker til mennesker.
Ingen skal stå alene, når uheldet er ude. Derfor vægter vi den optimale balance mellem hurtig personlig kontakt og fleksible digitale løsninger – og derfor besvares vores telefon altid af engagerede medarbejdere, samtidig med at vi investerer i digitale løsninger, der forstærker vores tilgængelighed og reaktionstid. Det er med til at sikre, at du får den hjælp, du har brug for.
Hos Forsia Forsikring er vi ca. 180 medarbejdere, der arbejder ud fra 4 afdelinger i Aabenraa, Odense, Esbjerg og København.
Følg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Ny Juniorafdeling i Aabenraa Sejl Club modtager 10.000 kr. i støtte til børnenes sikkerhed24.10.2025 08:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Sejl Clubs juniorafdeling har kun eksisteret i halvandet år, men fællesskabet summer af liv og sejlerglæde på havnen. Her mødes børn i alderen 10-15 år for at lære at sejle, få nye venskaber og mærke friheden på vandet. Det hele foregår i trygge rammer - og nyt udstyr, der gør det ekstra sikkert for børnene at sejle.
Omlægning af assurandørkanalen skal styrke salgets effektivitet9.10.2025 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Den hastige digitalisering har medført ændrede kundebehov, hvor der i stigende grad efterspørges hurtig og digital betjening, tilpasset den enkelte kundes hverdag. Samtidig ses en faldende interesse for den traditionelle forsikringsgennemgang i hjemmet.
De frivillige brandværn hyldes med 120.000 kr. under årsmødet i Fjelstrup12.9.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
10 af de sønderjyske frivillige brandværn har netop fået økonomisk støtte fra Forsia Brandværnspulje. I alt er 120.000 kr. blevet uddelt under årsmødet i Fjelstrup Frivillige Brandværn.
Fællesskab i fokus - Forsia Fællesskabspulje sikrer nye spillertrøjer til Bagterp IF’s fodbolddrenge3.9.2025 09:24:51 CEST | Pressemeddelelse
U11 drengene fra Bagterp Idrætsforening i Hjørring kan se frem til nyt spillertøj – takket være et sponsorat på 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.
Hockeyklubben Odin scorer 10.000 kr. til at styrke fællesskabet blandt de unge spillere3.9.2025 09:21:34 CEST | Pressemeddelelse
Hockeyklubben Odin i Odense styrker det lokale fællesskab blandt de unge spillere med nye træningsdragter – takket være 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
