Solid og bæredygtig økonomi med fuld gang i byggeprojekter i Gladsaxe
20.6.2024 12:49:20 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Der har igen i 2023 været ekstra udgifter til børn og voksne med støttekrævende behov samt højere anlægsudgifter til byggeprojekter end budgetteret. Alligevel er økonomien fortsat solid og bæredygtig. Det fremgår af årsrapporten for Gladsaxe Kommune 2023.

Årsrapporten for Gladsaxe Kommune 2023 er netop blevet behandlet af revisionen og blev godkendt af byrådet onsdag aften. Årsrapporten beskriver i ord, tal og billeder resultater og regnskab for Gladsaxe Kommune i 2023.
Det økonomiske resultat for 2023 viser et underskud på 247 mio. kr. Det er 52 mio. kr. større end det forventede underskud på 195 mio. kr. Forskellen dækker primært over, at der har været højere anlægsudgifter end det vedtagne budget på det skattefinansierede område.
- Jeg er igen meget stolt af årets resultat. Resultatet vidner om, at 2023 har været et travlt år, hvor der blandt andet har været stort fremdrift i Gladsaxes mange planlagte byggeprojekter. Gladsaxe har igennem mange år sparet op for at sikre bedre fysiske rammer til børn, unge og ældre, og det er naturligt, at den opsparing nu begynder at falde i takt med af forbedringerne realiseres. I 2023 har vi også investeret i konkrete tiltag og aktiviteter på velfærdsområderne. Vi har dog også et skarpt blik på at effektivisere driften og automatisere arbejdsgange, hvor det giver mening. Samtidig er det dejligt at se, hvordan de bæredygtige valg i stigende grad er en del af driften, siger borgmester Trine Græse.
Investeringer i byggeri, velfærd og grøn omstilling
Nogle af de store byggeprojekter, der er kommet i gang i 2023, er for eksempel byggeriet af det nye Beskæftigelses- og Sundhedshus på Fremtidsvej og den nye skøjtehal på Isbanevej, som snart står færdig. Der bliver også fortsat bygget nye, svanemærkede børnehuse, udvidelsen af genbrugsstationen er i fuld gang og Søborg Hovedgade er blevet forskønnet.
På velfærdsområderne er der i 2023 for eksempel investeret i indsatsen Deltagelsesmuligheder for alle i Gladsaxes folkeskoler med tværprofessionelle teams på skolerne, som hjælper og rådgiver børn og familier, inden problemerne vokser sig for store. Der er også ansat medarbejdere med socialpædagogiske kompetencer på Kildegården og tilbudt flere rehabiliteringsforløb til borgere med senfølger efter hjernerystelse. Desuden er en række legepladser og udearealer ved skolerne blevet renoveret.
Der er i 2023 også sket en række grønne forbedringer. Hastigheden er sat ned på Ring 4 Bagsværdvej og på Høje Gladsaxe Vej samt på en del af Søborg Hovedgade. Det sker blandt andet for at fremme tryghed og sikkerhed på veje uden cykelstier, så flere får lyst til at cykle. Sammen med Herlev Kommune er et nyt bynært græsningsprojekt indviet i Smør- og Fedtmosen. Det giver både mulighed for gode naturoplevelser for borgerne og gavner biodiversiteten. Der er også sat gang i udbygningen af fjernvarmen i den sydlige del af Gladsaxe. Netop udbygningen af fjernvarmen er et vigtigt led i den grønne omstilling.
Se flere eksempler i Årsrapporten for 2023 på gladsaxe.dk
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden19.3.2026 17:51:58 CET | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum