Overborgmester vil have hurtig afklaring i sag om lukningstruede daginstitutioner
20.6.2024 11:36:14 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
For at skabe vished og tryghed for børnefamilier og medarbejdere indkalder Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen Borgerrepræsentationen til ekstraordinært møde om fremtiden for 33 københavnske daginstitutioner.
På et ekstraordinært møde i går onsdag skulle Børne- og Ungdomsudvalget træffe afgørelse i en sag om lukning- eller kapacitetstilpasning af 33 af kommunens navngivne daginstitutioner på grund af faldende børnetal.
Det lykkedes ikke Børne- og Ungdomsborgmesteren at skabe enighed i udvalget. Sagen endte med, at Alternativet valgte at standse sagen. Det betyder konkret, at den løftes fra Børne- og Ungdomsudvalget til behandling på førstkommende møde i Borgerrepræsentationen.
Men da det møde først er kalendersat til august, har overborgmester Sophie Hæstorp Andersen benyttet sig af retten til at indkalde Borgerrepræsentationen ekstraordinært.
”Det er altafgørende for mig, at vi som politikere tager ansvaret på os og skaber tryghed og sikkerhed for Københavns børnefamilier og for kommunens dygtige medarbejdere. Det er ikke rimeligt at sende børn, forældre og medarbejderne på sommerferie med så stor en uvished om institutionernes fremtid. De personlige omkostninger ved at lade sagen ligge frem til august, er simpelthen alt, alt for store. Derfor har jeg valgt at indkalde Borgerrepræsentationen ekstraordinært så hurtigt som overhovedet muligt,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Det ekstraordinære møde i Borgerrepræsentationen finder sted på tirsdag den 25. juni kl. 07.30.
Kontakt:
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressechef Thomas Søie Hansen 20529786.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum