Green Power Denmark: Permanent forhøjet forskningsfradrag er godt for Danmark
Regeringen vil forhøje fradraget for forskning og udvikling til 120 procent. Fradraget gør det mere attraktivt for virksomhederne at investere i udvikling af nye grønne teknologier, som vi skal leve af i fremtiden. Men det er ærgerligt, at regeringen ikke bruger mere af det velvoksne råderum til et fradrag på 130 procent, som tidligere var den politiske ambition, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark har i lang tid efterspurgt et permanent forhøjet fradrag for udgifter til forskning og udvikling.
-Det højere fradrag øger virksomhedernes tilskyndelse til at investere i forskning og udvikling. Investeringerne er med til at drive udviklingen af nye grønne teknologier, som vi skal leve af i fremtiden. Og det er afgørende for, at Danmark kan beholde sin position som et af de førende lande i verden inden for grøn energiteknologi, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Regeringen foreslår at øge fradraget permanent til 120 procent. I årene 2020 til 2022 var fradraget midlertidigt på 130 procent. Siden faldt fradraget til 108 procent, men der har været en politisk ambition om permanent at vende tilbage til 130 procent.
-Det er ærgerligt, at regeringen ikke bruger mere af råderummet til at styrke virksomhedernes forskningsindsats inden for blandt andet grønne teknologier. Dansk økonomi har det godt, og det vil være fremsynet at give noget tilbage til de virksomheder, som investerer i fremtidens arbejdspladser, siger Jan Hylleberg.
Regeringen kommer også med et svar på forslagene fra Frigast-udvalget. Udvalget, der var nedsat af regeringen, foreslog tidligere på året at fjerne 58 erhvervsstøtteordninger, hvilket ville frigive 3,4 milliarder kroner i 2030. Regeringen foreslår at spare 900 millioner på erhvervsstøtteordningerne.
På energiområdet er der en lang række støtteordninger, som skaber stor værdi for samfundet og den grønne omstilling. Det gælder eksportordningen for energi, Energicluster Denmark og Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Alle disse ordninger ønsker regeringen at fortsætte.
-Ordningerne er med til at placere Danmark som et af verdens førende lande inden for grøn energi. De hjælper med at udbrede dansk energiteknologi til hele verden og dermed gavne den globale grønne omstilling. Det er rigtig godt, at regeringen har blik for, at ordningerne på lang sigt skaber vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark, siger Jan Hylleberg.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
EU’s klimamål sætter retningen for Europa2.7.2025 12:03:31 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens klimamål i 2040 handler ikke bare om klimaet. Det sætter en retning for udviklingen af Europa. Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og løsrive Europa fra import af olie og gas. Kommissionens udspil er godt – men til den uambitiøse side, mener Green Power Denmark.
God digital aftale, men med foden på bremsen26.6.2025 10:01:20 CEST | Pressemeddelelse
På Christiansborg er en ny aftale om digital infrastruktur netop landet. Den indeholder ifølge Fiberalliancen en række lyspunkter, men glimter også ved væsentlige mangler. På den positive side sættes der blandt andet fokus på at fremme investeringer i digital infrastruktur, mens det desværre halter med målsætningerne, som stopper lige før målstregen.
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum