Regeringen sætter retningen for fremtidens erhvervsliv
I dag lancerer regeringen sit udspil om et stærkere erhvervsliv, der omhandler sanering af erhvervsstøtte og en række nye initiativer, som skaber mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv.
De seneste år er den internationale konkurrence skærpet. Det betyder både kamp om kvalificeret arbejdskraft og en stigende efterspørgsel på den nyeste teknologi. Det kræver et dynamisk erhvervsliv, der kan konkurrere om vækst og arbejdspladser på den internationale scene. Og det kræver rammevilkår, som gør, at virksomheder kan udvikle sig over tid i Danmark.
Det er væsentligt, at der er solide incitamenter til at forske i og udvikle fremtidens løsninger for danske virksomheder. Derfor giver regeringen nu bedre vilkår for netop dét.
Familieejede virksomheder er en væsentlig del af den danske erhvervsstruktur, og de bidrager dagligt til at skabe velstand i Danmark. Derfor har regeringen tilsvarende fokus på denne type virksomheders rammer.
Regeringen præsenterer i dag udspillet om Et stærkere erhvervsliv. Det består både af et eftersyn af erhvervsstøtten og nye initiativer for bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv.
Initiativerne i regeringens udspil består bl.a. af at:
- Løfte F&U fradraget permanent til 120 pct. for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling
- Forbedre beskatningen ved generationsskifte, så virksomhederne får retskrav på såkaldt skematisk værdiansættelse, hvilket giver trygge rammer for at give stafetten videre
- Forbedre mulighederne for ejendomsvirksomheders succession
- Nedsætte afgiftssatsen for bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af virksomheder til næste generation.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen:
”Et sundt erhvervsliv skaber velstand, som alle danskeren nyder godt af og jeg glæder mig over, at Danmark har stribevis af både store og små familieejede virksomheder, som bidrager til vækst og udvikling i hele landet. Derfor er jeg stolt af, at vi nu skaber markant bedre rammer for, at de kan udvikle sig over generationer og på danske hænder – også når det gælder virksomheder, hvor fast ejendom er en stor del af porteføljen. Samlet set letter vi skatter for over 900 mio. kr. netto med dagens udspil, hvilket vil stille Danmark bedre i den internationale konkurrence.”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen:
”I generationer har danske familieejede virksomheder været en motor for den vækst og velstand, der gør det danske velfærdssamfund muligt. Derfor er jeg særligt glad for, vi nu lader familieejede virksomheder beholde flere af deres egne penge, når nøglerne gives videre til næste generation. Vi gør samtidig generationsskiftet mere gennemskueligt og giver danske familieejede virksomheder en tiltrængt økonomisk sikkerhed for, hvad de skal betale i skat. Det fastholder virksomheder i Danmark og frigør midler til investering i nye arbejdspladser, nye markeder og ny teknologi. Endnu et eksempel på tiltrængt politik, der kun lader sig gøre med en regering hen over midten.”
Skatteminister Jeppe Bruus:
”Danske virksomheder skal have gode og tidssvarende rammevilkår for at kunne udvikle de nødvendige løsninger, som skal få os helt i mål med den grønne omstilling. Derfor er jeg særligt glad for, at regeringen i dag lægger op til permanent at forhøje fradraget for virksomheders udgifter til forskning og udvikling til 120 pct. Det skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling og dermed sikre Danmarks styrkeposition inden for grønne teknologier og sundhed.”
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Dansk erhvervsliv og de danske virksomheder beviser gang på gang, at de kan måle sig med internationale sværvægtere på den globale scene, når det kommer til at score topresultater på konkurrenceevne. En klar forudsætning for, at vi fortsat har et erhvervsliv i vækst er de rette rammevilkår. Derfor vil vi give erhvervsstøtten et grundigt eftersyn og prioritere midlerne, så vi får mest mulig forskning og udvikling for pengene. Samtidig vil vi gøre det lettere at overdrage den familieejede virksomhed til den næste generation.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Det Blå Danmark sætter sejl mod grønt gearskifte29.6.2024 10:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger og øget protektionisme har skabt nye udfordringer for Det Blå Danmark. Samtidigt investerer lande som Kina og USA massivt i den grønne omstilling og truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal sikre, at Danmark fortsætter med at være først på de nye grønne bølger og også i fremtiden er en globalt førende søfartsnation.
Nu træder ændringer i Danmarks havplan i kraft28.6.2024 09:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Ændringerne til Danmarks havplan er nu udstedt. Den samlede havplan indeholder vigtige elementer for naturen og klimaet med bl.a. strengere naturbeskyttelse og op til ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi.
Supercomputer giver forspring til dansk innovation27.6.2024 14:34:03 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens kraftigste AI-supercomputer kommer til Danmark og sætter danske virksomheder og udvikling på verdenskortet. Teknologien spænder bredt og kan hjælpe med at forstærke danske styrkepositioner inden for alt fra life science til den grønne omstilling.
Alliance blæser til kamp mod tech-giganter24.6.2024 12:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer i dag en alliance med en række børneorganisationer om en tryg hverdag for børn og unge i en god balance mellem det fysiske og digitale liv.
Erhvervsministeren undersøger opstramninger over for influencere23.6.2024 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af den seneste tids historier i medierne melder erhvervsminister Morten Bødskov nu ud, at han vil undersøge om lovgivningen over for influencere og deres reklamering skal strammes. Ministeren vil også invitere influencere og brancheorganisationer for fødevarevirksomheder til møde om problematikken med reklamer målrettet børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum