Nyt politisk borgerudvalg sætter fokus på kvindesygdomme
20.6.2024 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden inviterer patienter og pårørende til at vise nye veje til at udbrede kendskabet til kvindesygdomme og forbedre behandlingen.

Sygdomme, der særligt rammer kvinder, skal frem i lyset. Forskningen skal styrkes, behandlingen forbedres og kendskabet til kvindesygdomme udbredes. Det er missionen for et nyt opgaveudvalg, som regionsrådet i Region Hovedstaden netop har nedsat med det formål at finde nye veje til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i tæt dialog mellem politikere og borgere.
Med opgaveudvalget om kvindesygdomme vil regionen sætte fokus på helbredstilstande og specifikke problematikker, der er forbundet med sygdomme, som rammer kvinder. Historisk har smerter relateret til kvindesygdomme været forbundet med skyld og skam og deraf manglende videnskabelig interesse, pointerer Maria Gudme (S), regionsrådsmedlem og forperson for udvalget.
”Den sparsomme viden og prioritering af området har vanskeliggjort kvindernes mulighed for at blive diagnosticeret og behandlet i sundhedsvæsenet. Nu står flere kvinder og forskere frem og anskueliggør med deres oplevelser og beretninger, hvordan sygdomme, der rammer kvinder, har været tabuiseret, nedprioriteret og underfinansieret. Det kan og skal vi gøre bedre, her går Region Hovedstaden forrest i samarbejde med dem, der har mærket konsekvenserne på egen krop,” siger Maria Gudme.
Patienter og pårørende i centrum
Hun er sammen med næstforperson Kristine Kryger (R) og regionsmedlem Dorte Vilhelmsen (K) de regionale repræsentanter i opgaveudvalget. Udover de tre regionsmedlemmer, to embedsmænd og to kommunalpolitiske repræsentanter udpeget af KKR Hovedstaden inviteres 15 borgere fra regionen til at udarbejde en række anbefalinger om kvindesygdomme til regionens politikere og administration. De 15 borgere skal finde blandt patienter og pårørende, der har været berørt af sygdomme som endometriose, tidlig overgangsalder eller polycystisk ovariesyndrom (PCOS).
Opfordringer gælder patienter og pårørende, der har været berørt af sygdomme som endometriose, tidlig overgangsalder eller PCOS.
Kun fire procent af verdens samlede midler til forskning og udvikling inden for sundhed går til udvikling af teknologi og behandlingsmetoder inden for kvindesygdomme og kvinders helbred, viser en opgørelse fra Forbes. Til sammenligning tildeles én enkelt type mandesygdom, nemlig prostatakræft, hele to procent. Den begrænsede viden om flere kvindesygdommes udvikling og de medfølgende fysiologiske ændringer har ikke blot betydning for den diagnostik og behandling, der tilbydes, men også den eksisterende rådgivning og vejledning, påpeger Kristine Kryger.
”Hvordan sikres og udbredes mere viden på området til både patienter og sundhedspersonale, og hvordan kan sundhedsvæsenet understøtte de rette betingelser for at styrke såvel diagnosering som behandling. Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil drøfte med borgerne og finde svar på i udvalget,” siger Kristine Kryger.
Anbefalinger til foråret
Manglen på diagnosticering og information kan have stor betydning for den enkelte kvinde og udviklingen af sygdommen, som potentielt kan betyde øget risiko for blandt andet infertilitet, understreger Dorte Vilhelmsen.
”Det har også store samfundsmæssige konsekvenser. Eksempelvis kan manglende behandling af endometriose kan føre til flere sygedage for den enkelte kvinde, og også de pårørende og familien påvirkes af sygdomsforløbet,” siger Dorte Vilhelmsen.
Rekruttering af borgerne vil ske i august, og planen er, at borgernes perspektiv bringes i spil på møder hen over efteråret og vinteren, inden udvalgets anbefalinger skal forelægges regionsrådet i løbet af foråret 2025.
Læs kommissoriet for opgaveudvalgets arbejde
Læs om Region Hovedstadens øvrige opgaveudvalg
Læs de konkrete anbefalinger fra de øvrige opgaveudvalg
Kontakt: Region Hovedstadens pressetjeneste:
70209588
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum