Frihedsmuseet

Unikke billeder viser Østerbro i undtagelsestilstand for 80 år siden

Del

I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Østerbro var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.

Tysk kanon og maskingeværer på Trianglen i København under folkestrejken i 1944
Tysk kanon og maskingeværer på Trianglen i København under folkestrejken i 1944

Det er svært at genkende Østerbro på billederne fra sommeren 1944.

For under Folkestrejken i juni/juli det år stod gaderne i brand på blandt andet Østerbro, københavnerne byggede barrikader, mens tungt bevæbnede tyske soldater skød mod folk.

Det er også billeder af københavnere, der måtte hente vand i søerne og lave mad over åben ild i baggårdene, fordi tyskerne lukkede for vand, el og gas.

Folkestrejken i juni-juli 1944 gik ikke stille for sig, men var én af de blodigste begivenheder under besættelsen.

Det kan man se ved at dykke ned i Frihedsmuseets digitale arkiv med knap 2.000 billeder fra de dramatiske dage i København, som er frit tilgængeligt for offentligheden. Adskillige billeder er fra Østerbro.

”På så vigtig en mærkedag som 80-året for Folkestrejken, synes vi som museum, det er vigtigt at dele vores allesammens fælles historie. Derfor vil vi gerne komme med en opfordring til danskerne om at gå ind i arkivet og kigge nærmere på billederne. De giver en god forståelse af, hvor vildt det gik for sig i hovedstaden i en ikke så fjern fortid,” siger museumschef David Høyer og tilføjer:

”Vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver mødt med nye krigstrusler om blandt andet hybridkrig med risiko for, at eksempelvis vores vand- og elforsyning kan blive sat ud af spil i en periode. Der kan det være rart at søge viden og inspiration i fortiden, og hvad man tidligere har gjort i krisesituationer. Og det kan billederne fra Folkestrejken blandt andet hjælpe os med.

Københavnerne ville ikke lade sig kue

Strejken udsprang af, at tyskerne havde indført kollektiv afstraffelse af københavnerne som modsvar på modstandsbevægelsens sabotage.

Besættelsesmagten indførte Operation Monsun, hvor formålet var at belejre Storkøbenhavn og totalt afskære byen for omverdenen.

Artilleri blev gjort klar til at beskyde byen. Og tyskerne skød bevidst mod befolkningen for at provokere. De truede desuden med at bombe byen.

Der blev beordret udgangsforbud i de varme, lyse sommernætter fra 20-05, og tyskerne lukkede for vand, el og gas.

Tyskerne troede, det ville vende københavnerne mod modstandsbevægelsen.

Men det modsatte skete. Konflikten optrappedes, og folk vendte deres vrede mod tyskerne i stedet.

97 mennesker mistede livet under Folkestrejken, mens cirka 600 blev sårede da tyskerne skød ind i folkemængderne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Cyklister og fodgængere flygter for tyskernes kugler ved søerne i København under folkestrejken i 1944
Cyklister og fodgængere flygter for tyskernes kugler ved søerne i København under folkestrejken i 1944
Download
Mærker efter 20 mm. skyts på ejendom i Æbeløgade, Østerbro
Mærker efter 20 mm. skyts på ejendom i Æbeløgade, Østerbro
Download
Tysk kanon på linje 4 s rute Østerbrogade-Strandvejen.
Tysk kanon på linje 4 s rute Østerbrogade-Strandvejen.
Download
Ødelagt slagterforretning i Sølvgade i København under folkestrejken i 1944
Ødelagt slagterforretning i Sølvgade i København under folkestrejken i 1944
Download
Tyske pigtrådsspærringer på Trianglen i København under folkestrejken i 1944
Tyske pigtrådsspærringer på Trianglen i København under folkestrejken i 1944
Download

Links

Om Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.

Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.

Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye