Permanent forskningsfradrag sikrer væksten
Regeringens forslag om et fast fradrag til forskning og udvikling rammer plet

Erhvervslivets motivation til at investere i forskning og udvikling ser nu ud til at få yderligere styrke, efter at regeringen lægger op til at sikre et permanent fradrag for udgifter til forskning og udvikling på 120 procent.
Det mener Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA som længe har efterlyst, at fradraget gøres permanent.
”Set fra vores side vil et permanent fradrag til forskning og udvikling, være et vigtigt element i fremtidssikringen af vores hjemlige velstand. Dansk økonomi og danske arbejdspladser er i den grad afhængig af virksomheder, der bygger deres forretningsgrundlag på forskning og udvikling, og netop her er fradraget vigtigt,” siger hun.
IDAs formand mener, at fradraget vil være med til at understøtte, at både danske virksomheder og samfundet generelt vil blive mere teknologisk robust, hvis erhvervslivet vil forske og udvikle endnu mere inden for de teknologiske områder.
”Der er ingen tvivl om, at fradraget vil have en positiv effekt på den hjemlige innovation. Det er også mere tiltrængt end nogensinde før. Danmark og EU er nemlig under pres fra Kina og andre nationer i det teknologiske kapløb, og derfor skal vi op i tempo,” siger hun.
Danske virksomheders udgifter til forskning og udvikling er over de senere år stagneret i forhold til BNP, og meget peger desuden på, at forskningsudgifterne koncentreres på færre og færre virksomheder.
”Nu ser det ud til, at det permanente fradrag skrues sammen, så det også kommer til gavn for små og mellemstore virksomheder. Det er selvfølgelig vigtigt, hvis vi skal se danske teknologivirksomheder vokse sig større,” siger Laura Klitgaard
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum