CEPOS om regeringens nye udspil: Ros til regeringen for at gå i den rigtige retning med arveafgiften
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens nye udspil om familieejede virksomheder:
”Regeringen fortjener ros for at gå i den rigtige retning ift. familieejede virksomheder. Det er først og fremmest vigtigt, at regeringen står fast på at fjerne den store usikkerhed, der har hersket om værdiansættelsen ved generationsskifte i virksomhederne. Familierne har i høj grad været på Herrens Mark, fordi det ikke har været til at vide, hvor meget myndighederne mener, at virksomheden er værd, og hvad der derfor skal betales i skat. Det bør i loven forhindres, at myndighedernes praksis igen begynder at skride i en mere restriktiv og usikker retning,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Nedsættelsen arveafgiften for de familieejede virksomheder fra 15 pct. til 10 pct. er isoleret set en forbedring, men det er også udtryk for endnu et udsving i det politiske elastikspring med en sats, der har hoppet og ned med politiske stemningsskift. Det har skabt usikkerhed. Det er vanskeligt at begrunde en særlig sats for en bestemt type arv, og derfor burde arveafgiften sænkes for alle, og allerhelst fjernes helt ligesom i Norge og Sverige,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
”Arveafgiften er grundlæggende udtryk for, at de samme indkomster beskattes flere gange, og den forvrider incitamentet at arbejde, til at spare op og til at stifte virksomheder med en lang tidshorisont. arveafgiften rammer altså ikke kun eksisterende virksomheder,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Det er slående, at Sverige med en væsentlig lavere beskatning af kapitalafkast har langt flere nye, succesfulde vækstvirksomheder. Sverige har ingen boafgift mod Danmarks 15 pct. og den løbende beskatning af aktieafkastet er 30 pct. mod 42 pct. i Danmark,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS henter ny stærk seniorøkonom til vækstteamet13.1.2025 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Niklas Praefke tiltræder som ny seniorøkonom i CEPOS’ vækstteam den 3. februar
CEPOS: Så dyrt bliver et evt. NATO-bidrag på 5 procent for danske familier10.1.2025 14:58:16 CET | Pressemeddelelse
Hvis det danske NATO-bidrag hæves til 5 procent, får det alvorlige økonomiske konsekvenser for de danske familier, viser ny CEPOS-beregning
Ny CEPOS-analyse: Antallet af nyfødte pr. jordemoder er næsten halveret7.1.2025 13:25:46 CET | Pressemeddelelse
Trods et fald på 10 procent i antallet af nyfødte er antallet af jordemødre steget med 71 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer pr. elev i folkeskolen øger ikke forældretilfredsheden25.12.2024 11:30:20 CET | Pressemeddelelse
Forældre vurderer folkeskolernes kvalitet ud fra elevernes faglige resultater og i stigende grad også elevernes trivsel, viser ny CEPOS-analyse. Samtidig udfordrer analysen forestillingen om, at flere ressourcer nødvendigvis fører til højere tilfredshed
Ny CEPOS-analyse: Danskerne får mindre ud af det offentlige sygehusvæsen pr. skattekrone end tidligere13.12.2024 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Skatteyderne får mindre for pengene på de offentlige sygehuse. Antal ansatte er steget med 9 procent siden 2019, men antal behandlede patienter er uændret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum