Nye handelstal: Flere solgte boliger i maj
20.6.2024 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at boligsalget steg fra april til maj, hvilket gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Der blev i alt solgt 7.850 boliger i Danmark i maj måned, viser Boligsidens nye handelstal.
Således steg det samlede boligsalg med 6,2 procent fra april til maj.
Derudover ligger maj-salget af boliger i år 0,7 procent over det gennemsnitlige salg i årene 2015-2019, som er den seneste normal på boligmarkedet før coronaårene.
”Vi ser som regel, at boligsalget stiger fra april til maj måned, som typisk er blandt de måneder, hvor der er godt gang i bolighandlen. Samtidig kan vi se, at boligsalget nu igen kører i et gear, der minder om tiden før de hæsblæsende coronaår, hvilket er et sundhedstegn efter nogle turbulente år på boligmarkedet,” konstaterer dataanalytiker og boligøkonom hos Boligsiden, Kasper Fredløv Sonberg.
Stigende hussalg i regionerne
Antallet af solgte villaer og rækkehuse endte på 4.773 styks i maj, som er 6,2 procent flere, end der blev solgt i april. Det gælder for samtlige af de fem regioner, at hussalget steg fra april til maj i år.
Det samlede hussalg for maj i år overgår samtidig det gennemsnitlige maj-salg fra årene før corona med 9,7 procent.
”Hussalget har generelt set klaret sig godt i 2024, og der er nu tale om en længere periode, hvor hussalget har overgået tiden før coronaårene. En del af forklaringen er de nye boligskatter, som flere steder i landet har betydet lavere – og mere attraktive - boligskatter for huskøberne,” siger Kasper Fredløv Sonberg og fortsætter:
”Men selv i flere af de dele af landet, hvor boligskatterne i udgangspunktet er steget, ser vi nu også et fint niveau for salget af huse. Det kan blandt andet hænge sammen med, at den økonomiske situation i Danmark er et godt sted, mens renterne nu også er faldet. Det giver samlet set en øget optimisme omkring boligmarkedets udvikling, som gør, at flere kaster sig ud i både boligkøb og -salg.”
Se antallet af solgte huse i maj for kommunerne her
Flere solgte lejligheder og sommerhuse
Der blev i alt solgt 1.457 ejerlejligheder på landsplan i maj, hvilket er 8,3 procent flere end i april.
I Københavns Kommune, som har landets største marked for ejerlejligheder, blev der solgt 545 lejligheder i maj – 14 procent flere, end der blev solgt i april.
Det samlede lejlighedssalg for maj i år ligger dog 15,7 procent under det gennemsnitlige maj-salg fra årene før corona.
”Der synes især at være godt gang i lejlighedssalget i København igen oven på den nedgang, vi så i starten af året som følge af de nye boligskatter, der som bekendt har medført stigende boligskatter for især ejerlejligheder i København,” siger Kasper Fredløv Sonberg og tilføjer:
”Men der er fortsat et stykke vej til, at antallet af solgte ejerlejligheder er på niveau med normalen før corona. En del af forklaringen er, at udbuddet af lejligheder også er forholdsvist lavt, og en forudsætning for, at lejlighedssalget stiger, er jo også, at der er tilstrækkeligt med lejligheder til salg for køberne at vælge imellem.”
Sommerhussalget endte på 966 styks i maj, som er 5,1 procent flere, end der blev solgt i april. Samtidig ligger sommerhussalget for maj i år 5,7 procent over det gennemsnitlige maj-salg i årene 2015-2019.
Se udviklingen i boligsalget her:
|
Boligtype |
Antal solgte boliger i maj 2024 |
Månedlig ændring |
Ændring ift. før corona |
|
Villaer og rækkehuse |
4.773 |
6,2% |
9,7% |
|
Ejerlejligheder |
1.457 |
8,3% |
-15,7% |
|
Sommerhuse |
966 |
5,1% |
5,7% |
|
Alle boligtyper* |
7.850 |
6,2% |
0,7% |
Tabellen viser antallet af solgte boliger i maj 2024 fordelt på boligtyper. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. april 2024 (månedlig ændring) og det gennemsnitlige salg for maj i årene 2015-2019 (ændring ift. før corona). *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Der blev solgt boliger for 307 milliarder kroner i 202528.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at der samlet blev solgt boliger for 307 milliarder kroner i 2025. Næsten halvdelen af beløbet er brugt i Region Hovedstaden.
2025 bød på 100.000 bolighandler og ny rekord i storbyernes lejlighedssalg20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 100.000 bolighandler skrev 2025 sig ind som året med det tredjehøjeste aktivitetsniveau i Boligsidens statistik. Samtidig blev der sat ny salgsrekord for ejerlejligheder i både København og Aarhus.
Markant prisfremgang på hele boligmarkedet i 202513.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salgspriserne for både huse, lejligheder og sommerhuse steg i 2025, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Størst er fremgangen i priserne for lejligheder, som steg 15,3 procent.
Boligkøberne har færre boliger at vælge imellem i starten af 20267.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et faldende udbud af både huse, lejligheder og sommerhuse ved indgangen til 2026. For alle boligtyper gælder det, at det aktuelle udbud er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Boligsalget dykker i november, men overgår stadig de fleste år18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget tog et mindre dyk i november, men ligger fortsat på et højt niveau, viser Boligsidens nye handelstal. Kun i 2020 og 2021 er der solgt flere boliger i november, og samlet set overgår salget til og med november 2025 klart de seneste år på tværs af boligtyper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum