Ingeniørforeningen, IDA

Stramme målsætninger truer kandidatreformen

Del

Stramme økonomiske bindinger gør det for svært for universiteterne at indfri politikernes ambitioner

Arbejdet med at omlægge kandidatuddannelserne på landets universiteter til korte 1-årige kandidatuddannelser og hæve antallet af studerende på erhvervskandidatuddannelserne markant, ser ud til at have mødt muren.

Det står klart efter Kandidatudvalget delrapportering er blevet offentliggjort. Resultatet af hele reformarbejdet kan derfor ende med, at langt flere studerende end planlagt skal tage en 1-årig kandidatuddannelse.

Alle rektorer fra landets universiteter og de studerende har siddet med i Kandidatudvalget, og derfor bør bekymringerne give genlyd hos politikerne. Det mener Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

”Meget tyder på, at det nu er tid til at tage virkeligheden med på råd og se på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre konkret på uddannelserne. Detailstyring og stramme økonomiske rammer, er ikke altid vejen frem. Hvis ikke vi værner lidt om vores uddannelsessystem kan det jo ende grueligt galt. Politikerne bør derfor lytte grundigt til, hvilke bekymringer Kandidatudvalg kommer med,” siger hun.

I rapporten bliver det også meget tydeligt, at flere af de modeller, der er opstillet for erhvervsrettede kandidater med virksomhedsforløb, kan blive uhyre svære at gennemføre. Det er et stort problem, fordi ikke-realiserede erhvervskandidatuddannelser, kan ende med blive studiepladser, der helt bortfalder. Det gælder for eksempel på de tekniske uddannelser, hvor det ikke giver mening med 1-årige kandidatuddannelser – hvilket politikerne klart har medgivet.

”Hvis det bliver tilfældet på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil det jo svare til, at man bevidst scorer 4-5 selvmål i en enkelt fodboldkamp. Det nytter ganske enkelt ikke noget,” siger Laura Klitgaard.

Ifølge rapporten vil mange af de foreslåede erhvervskandidatuddannelser desuden medføre et ekstremt højt tidsmæssigt arbejdspres for de studerende, hvilket Laura Klitgaard mener er problematisk.

”Det taler jo direkte imod alle de politiske intentioner om bedre trivsel, som de politiske partier på tværs af Folketingssalen ellers ofte hylder. På de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger de studerende i forvejen mere tid, end hvad der svarer til en fuldtidsstilling, og det skal ikke skrues op,” siger IDAs formand.

Laura Klitgaard frygter desuden, at den kommende sektordimensionering, hvor alle universiteter skal skære i det generelle optag, vil ramme erhvervslivet, selv om der tages en vis grad af hensyn til, hvilke uddannelser, som har lav ledighed.

”Den logik, der umiddelbart skulle ligge til grund for den beslutning, forstår jeg heller ikke. Hvert år står politikere i kø for at tiljuble en eventuel stigning i optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, fordi erhvervslivet mangler arbejdskraft på disse felter. Derfor er det svært, at få øje på den røde tråd,” siger hun.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye