Frihedsmuseet

Unikke billeder viser indre by i undtagelsestilstand for 80 år siden

Del

I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Indre by var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.

Tysk kanonstilling på Rådhuspladsen i København under folkestrejken i 1944. På pladsen graves ud til bunkers
Tysk kanonstilling på Rådhuspladsen i København under folkestrejken i 1944. På pladsen graves ud til bunkers

Det er svært at genkende indre by i København på billederne fra sommeren 1944.

For under Folkestrejken i juni/juli det år stod gaderne i brand i blandt andet indre by, københavnerne byggede barrikader, mens tungt bevæbnede tyske soldater skød mod folk.

Det er også billeder af københavnere, der måtte hente vand i søerne og lave mad over åben ild i baggårdene, fordi tyskerne lukkede for vand, el og gas.

Folkestrejken i juni-juli 1944 gik ikke stille for sig, men var én af de blodigste begivenheder under besættelsen.

Det kan man se ved at dykke ned i Frihedsmuseets digitale arkiv med knap 2.000 billeder fra de dramatiske dage i København, som er frit tilgængeligt for offentligheden. Adskillige billeder er fra indre by

”På så vigtig en mærkedag som 80-året for Folkestrejken, synes vi som museum, det er vigtigt at dele vores allesammens fælles historie. Derfor vil vi gerne komme med en opfordring til danskerne om at gå ind i arkivet og kigge nærmere på billederne. De giver en god forståelse af, hvor vildt det gik for sig i hovedstaden i en ikke så fjern fortid,” siger museumschef David Høyer og tilføjer:

”Vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver mødt med nye krigstrusler om blandt andet hybridkrig med risiko for, at eksempelvis vores vand- og elforsyning kan blive sat ud af spil i en periode. Der kan det være rart at søge viden og inspiration i fortiden, og hvad man tidligere har gjort i krisesituationer. Og det kan billederne fra Folkestrejken blandt andet hjælpe os med.

Københavnerne ville ikke lade sig kue

Strejken udsprang af, at tyskerne havde indført kollektiv afstraffelse af københavnerne som modsvar på modstandsbevægelsens sabotage.

Besættelsesmagten indførte Operation Monsun, hvor formålet var at belejre Storkøbenhavn og totalt afskære byen for omverdenen.

Artilleri blev gjort klar til at beskyde byen. Og tyskerne skød bevidst mod befolkningen for at provokere. De truede desuden med at bombe byen.

Der blev beordret udgangsforbud i de varme, lyse sommernætter fra 20-05, og tyskerne lukkede for vand, el og gas.

Tyskerne troede, det ville vende københavnerne mod modstandsbevægelsen.

Men det modsatte skete. Konflikten optrappedes, og folk vendte deres vrede mod tyskerne i stedet.

97 mennesker mistede livet under Folkestrejken, mens cirka 600 blev sårede da tyskerne skød ind i folkemængderne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et foto taget fra Politikens Hus Tyske soldater rydder Rådhuspladsen juli 1944
Et foto taget fra Politikens Hus Tyske soldater rydder Rådhuspladsen juli 1944
Download
Adelgade - bål i forbindelse med Folkestrejken
Adelgade - bål i forbindelse med Folkestrejken
Download
Der hentes vand fra ladegårdsåen. Nørrebro
Der hentes vand fra ladegårdsåen. Nørrebro
Download
Opløb ved Rådhuspladsen i København
Opløb ved Rådhuspladsen i København
Download
Bål i Adelgade i København under folkestrejken i 1944
Bål i Adelgade i København under folkestrejken i 1944
Download
Razzia på Rådhuspladsen juli 1944 Fotograferet fra Politikens Hus
Razzia på Rådhuspladsen juli 1944 Fotograferet fra Politikens Hus
Download
To minutters stilhed for Folkestrejkens ofre på Rådhuspladsen 12. juli 1944
To minutters stilhed for Folkestrejkens ofre på Rådhuspladsen 12. juli 1944
Download
Såret civil på gaden i Indre København
Såret civil på gaden i Indre København
Download
Der hentes vand i søerne i København efter at vandforsyningen til byen er afbrudt under folkestrejken i 1944
Der hentes vand i søerne i København efter at vandforsyningen til byen er afbrudt under folkestrejken i 1944
Download
Der hentes vand i Peblingesøen i København under folkestrejken i 1944
Der hentes vand i Peblingesøen i København under folkestrejken i 1944
Download
Skudhul efter tysk kanon i ejendom i H.C. Andersensgade nu Kjeld Langesgade i København under folkestrejken i 1944
Skudhul efter tysk kanon i ejendom i H.C. Andersensgade nu Kjeld Langesgade i København under folkestrejken i 1944
Download
Tysk kanonstilling på Langebro
Tysk kanonstilling på Langebro
Download
Tysk kanonstilling ved Rådhuspladsen
Tysk kanonstilling ved Rådhuspladsen
Download
2 minutters stilhed d. 12. juli 1944 i København for at mindes folkestrejkens ofre
2 minutters stilhed d. 12. juli 1944 i København for at mindes folkestrejkens ofre
Download
Tysk kanonstilling på Rådhuspladsen i København under folkestrejken.
Tysk kanonstilling på Rådhuspladsen i København under folkestrejken.
Download

Links

Om Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.

Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.

Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye