Aarhus-forsker skal undersøge bifald med aarhusianske kulturinstitutioner

Mennesker kan, i modsætning til de fleste andre dyr, klappe synkront. Ofte klapper vi for at påskønne. Vi klapper ved mange forskellige sammenkomster - på stadions, i teatersale og koncertsale, efter en flot sportspræstation, en god skuespilpræstation, eller en fed musikoplevelse. Men hvorfor slår vi håndfladerne taktfast mod hinanden, når vi bliver imponerede? Det ved vi ikke så meget om endnu, men det skal et nyt forskningsprojekt ændre på. 

Forskningsprojektet hedder ”CLAPS: Bifaldskultur i de danske koncertsale” og har netop modtaget en Sapere Aude-bevilling på 6.2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bag projektet står Niels Chr. Hansen, der er adjunkt i kognitiv musikvidenskab, tilknyttet Interacting Minds Centre på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

”Projektet går ud på at kortlægge, hvilke faktorer i musikken, koncertsammenhængen og publikums oplevelse der fører til de største klapsalver. For første gang nogensinde vil vi igennem tre koncertsæsoner filme publikum til Aarhus Symfoniorkesters ugentlige optrædener i Musikhuset i Aarhus. Vi vil også interviewe musikere og publikum samt udføre koncerteksperimenter med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium,” fortæller Niels Chr. Hansen.

Kulturinstitutioner får mulighed for at blive klogere på deres publikum
De to eksterne samarbejdspartnere ser frem til gennem forskningsprojektet at blive klogere på deres publikum.

”I Aarhus Symfoniorkester er vi meget optaget af, hvad der rører og animerer vores publikum. Det er et centralt element i vores interne publikumsforståelse og en hjørnesten i vores overordnede publikumsudvikling, programplanlægning og ’dramaturgiske design’ af koncerterne. Niels Chr. Hansens forskningsprojekt, CLAPS, er på den måde særdeles relevant og interessant for os, fordi det bidrager med store mængder rå data, som giver os en objektiv viden om og indsigt i vores publikum – særligt deres reaktioner og adfærdsmønstre. Det er sjældent, at en kulturinstitution som vores får mulighed for direkte at studere sit publikum på den måde, så vi er meget spændte på de empiriske resultater af forskningsprojektet,” udtaler Musikchef for Aarhus Symfoniorkester, Jesper Nordin.

Ud over Aarhus Symfoniorkester bliver Det Jyske Musikkonservatorium en aktiv medspiller i projektet, idet der blandt andet planlægges koncertforsøg med optrædende konservatoriestuderende:

”Som uddannelsesinstitution for professionelle musikere og som arrangør af over 500 koncerter om året er Det Jyske Musikkonservatorium en oplagt medspiller i Niels Chr. Hansens videnskabelige projekt om at undersøge publikumsadfærd, konventioner og sociale koder ved symfoniske koncerter, med særligt blik på bifald. Vi ser med stor interesse frem til samarbejdet, hvor konservatoriets studerende skal indgå i en række koncerteksperimenter. Og vi er overbeviste om, at vores studerende ud over at bidrage til forskningen også selv får stort udbytte af samarbejdet i form af øget bevidsthed om og kendskab til de mange ofte skjulte faktorer, der spiller ind under en koncertoplevelse,” fortæller rektor ved Det Jyske Musikkonservatorium, Keld Hosbond.  

En videnskabelig tilgang til musikkens praksis 

Niels Chr. Hansens forskningsprojekt anlægger således en videnskabelig tilgang til musikkens praksis og vil tilføre kultursektoren relevant viden: 

”Uden systematiske målinger af publikums begejstring ved kultursektoren ikke, hvilke tiltag der virker, og hvilke der slår fejl. Billetsalg afslører for eksempel kun forventet og ikke reel begejstring. Fordi deltagelse i kulturbegivenheder kan have positive effekter på vores mentale velvære, vil vi jo gerne inspirere endnu flere mennesker til at opleve kultur, herunder også musik, live. For at forstå den kultur, der udfolder sig live, er vi forskere derfor nødt til at tage en mere teori- og hypotesedreven tilgang, hvor vi observerer publikum over en længere periode. CLAPS er det første projekt, der for alvor gør det,” lyder det fra Niels Chr. Hansen.

Om Sapere Aude:

• Sapere Aude betyder ’Vov at vide’.
• Bevillingen Sapere Aude Forskningsleder gives til talentfulde, yngre forskere til at lede et forskningsprojekt på et højt internationalt niveau.
• Bevillingen giver forskere mulighed for at udvikle og gå i dybden med egne forskningsideer samt opbygge deres egen forskningsgruppe.
• Målet med Sapere Aude er desuden at fremme mobiliteten mellem forskningsmiljøer, nationalt og internationalt.