Nordic String Quartet fortsætter prisvindende serie med Pelle Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter

Efter deres roste første udgivelse i den nye kronologiske cyklus med Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetter, er Nordic String Quartet nu nået frem til strygekvartetterne nr. 7-10, der afslører Gudmundsen-Holmgreens musikalske fantasi med al dens uhæmmede glæde og genialitet.

Musik i samklang med klodens skabninger

Pelle Gudmundsen-Holmgreen var en unik figur og en absolut hovedperson i dansk musikliv, som formåede at blive højt værdsat af samtlige lejre inden for ny dansk musik. Hans musikalske tankegang blev i ungdommen præget af "ny enkelhed"-bølgen og i slutningen af 1960'erne udviklede han en helt igennem særegen og oprigtig stemme, som resulterede i værker der fremstod voldsomt forfriskende.

Han gik længere end de flest andre inden for den ny enkelhed og vendte ikke blot tilbage til traditionelt materiale, men også helt ned på jorden. Hans værker er skabt ud af en instinktiv fornemmelse for balance og i samklang med klodens skabninger. Det er musik med et tydeligt hjerteslag, en levende puls og somme tider naive kompositionsmetoder, som udtryk for det uperfekte, frodige og forvirrende ved livet som pattedyr.

Forbundne kvartetter

Pelle Gudmundsen-Holmgreen skrev strygekvartetter gennem hele sin karriere, lige fra 1959 til 2013. Hans senere strygekvartetter er organisk forbundet til deres naboer, som man f.eks. ser med den syvende kvartet Parted, som kom til et år efter den sjette, Parting. Værket er skrevet til den amerikanske Kronos Quartet, med antydninger af den minimalisme man ofte forbinder med Kronos' USA.

Kvartet nr. 8, Ground, blev udgangspunkt for en ny række forbundne kvartetter. Gudmundsen-Holmgreen opdagede at barokkens teknik, med at bygge musik op over en underliggende gentaget basgang, var særdeles stimulerende med dens begrænsninger. Værket var en slags eksperiment med at afprøve nye virkemidler og fremstår samtidig som en af Gudmundsen-Holmgreens mest fortryllende og legesyge.

Berømte basgange

Som navnet antyder, troede Gudmundsen-Holmgreen fuldt og fast at hans niende kvartet Last Ground, skulle blive hans sidste. Som i den foregående optræder der en basgang i stykket, men som noget nyt inddrager værket også elektronik: samplede lyde af bølgebrus, vind og forskelligt dyreliv.

Den 10. kvartet New Ground, med komponistens egne ord “en udadvendt, let kvartet”, er baseret på en berømt gammel basgang, nemlig den som Johan Pachelbel anvendte i sin berømte Kanon og Gigue. Pachelbels basgang bliver ikke gengivet eksakt; Gudmundsen-Holmgreen tilfører en ekstra takt og en bluesagtig omvej hjem, og samtalen oven over den konstante basfigur bliver stadig mere og mere kompliceret, fragmenteret og flagrende.