Vattenfall Danmark

Landbrug i vindmølleparken: Kriegers Flak producerer tang til fødevarer

Del

Med den stigende konkurrence om pladsen til søs vil tang- og muslingeopdræt i havet mellem de kæmpemæssige havbaserede vindmøller sandsynligvis blive en realitet i fremtiden.

Båd kontrollerer tang- og muslingeliner ved Kriegers Flak vindmøllepark.
Kriegers flak. Tang- og musingeliner efterses Vattenfall Danmark

En ny undersøgelse viser, hvordan det er muligt at bruge havmølleparker til at producere fødevarer, samtidig med at Nordeuropas behov for vedvarende energi dækkes.

WIN@sea-forskningssamarbejdet mellem danske universiteter, muslinge- og tangproducenter, Kattegatcentret og Vattenfall dyrker med succes spiselig tang på linjer inden for omkredsen af Vattenfalls havmøllepark Danske Kriegers Flak, som ligger syd for Sjælland og er den til dato største havmøllepark i Skandinavien.

 ”Vi har lige høstet den første tang. Og det er en kæmpe milepæl. Dyrkning af tang og muslinger har potentialet til at optage næringsstoffer fra havmiljøet og omdanne det til fødevarer. Det giver os en unik mulighed for at forbedre kvaliteten af havmiljøet, samtidig med at vi producerer sunde fisk og skaldyr”, siger WIN@sea-projektleder og seniorforsker Annette Bruhn fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

”Hos Vattenfall arbejder vi for fossilfrihed, men aldrig på bekostning af havmiljøet. Derfor arbejder vi på at finde en måde, hvorpå vores energiinstallationer kan anvendes til mere end blot produktion af energi. Vi løser udfordringerne og identificerer synergierne ved at producere fossilfri el og bæredygtige fødevarer fra havet på samme sted på samme tid”, siger Tim Wilms, biovidenskabelig ekspert hos Vattenfall.

Ud over dyrkning af tang og muslinger integrerer forskningssamarbejdet også overvågning af havmiljøet omkring havmølleparken Danske Kriegers Flak. Formålet er at overvåge de indvirkninger, som vindmøllefundamenterne og de omkringliggende kunstige rev har på livet i havet i området.

Den friskhøstede tang vil blive brugt til at lave tangpasta og tangtortillas på WIN@sea's family cooking school.

Læs mere: Første tang fra vindmølleparken Kriegers Flak høstet i foråret - Vattenfall

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte

Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, tlf 29 63 80 34

Rasmus Helveg Petersen, Head of Communication, Vattenfall Danmark, tlf 31 53 86 87

Følg pressemeddelelser fra Vattenfall Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vattenfall Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye