Eksportlån til Vestas gør en af verdens største vindmølleparker endnu større
19.6.2024 12:28:56 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
EIFO yder eksportlån på 1,3 mia. kr. til 2. etape af vindmølleparken ”Golden Plains” i Victoria i Australien. Vestas leverer møller igen.

Eksportlån til Vestas gør en af verdens største vindmølleparker endnu større
EIFO yder eksportlån på 1,3 mia. kr. til 2. etape af vindmølleparken ”Golden Plains” i Victoria i Australien. Vestas leverer møller igen.
110 kilometer vest for Melbourne er arbejdet med anden etape af ”Golden Plains” vindmølleparken netop gået i gang. EIFO er største långiver i Etape 2 og var også med til at finansiere den første etape i 2022. Fælles for de to etaper er, at det er det danske Vestas som leverer møller og er ansvarlig for konstruktion og efterfølgende service og vedligehold. Golden Plains Etape 2 er ejet af TagEnergy med base i Portugal.
”Vi er glade for, vi endnu en gang kan understøtte dansk eksport med det nye eksportlån på 1,3 mia. kr. til Vestas møller til brug i ”Golden Plains”-projektet. Vi var med tilbage i 2022, og det er meget tilfredsstillende at kunne deltage også i etape to af projektet,” siger CCO Peter Boeskov, som blandt andet er ansvarlig for Large Corporates i EIFO. ”Det er en unik finansieringsstruktur, hvor projektet opnår financial close, inden der er aftalt aftagekontrakter, hvilket stiller store krav til alle parter involveret i projektet. Samarbejdet långiverne imellem og med TagEnergy har fungeret udmærket, og vi er meget glade for, at Vestas har fået årets hidtil største kontrakt i hus.”
EIFO har sammen med en gruppe af udenlandske banker sikret TagEnergy finansiering. Udover EIFO deltager blandt andre Australiens Green Bank, Clean Energy Finance Corporation, Commonwealth Bank of Australia, Westpac, Mizuho Bank, Natixis Bank, Bank of China og Deutsche Bank samt flere danske underleverandører.
Største onshorepark
For Vestas er det samlet set deres største onshore vindmøllepark, der er ved at blive opført.
”Hos Vestas er vi rigtig glade for, at vi sammen med gode partnere skal bygge og servicere dette skelsættende projekt. Som verdens største leverandør af vindenergi er vi stolte af at være en del af Australiens bæredygtige fremtid, og vi takker EIFO, TagEnergy og vores underleverandørpartnere for at slutte sig til os i at støtte den grønne omstilling,” siger Danny Nielsen, Senior Vice President, Country Head of Vestas Australia & New Zealand.
Hos TagEnergy er man meget tilfredse med finansieringen, der betyder, at anden etape kan påbegyndes, også fordi, den færdige vindmøllepark vil have stor effekt på den grønne omstilling.
”Dette megaprojekt forbedrer energisikkerhed i Victoria væsentligt, lægger et nedadgående pres på elomkostningerne og reducerer kulstofforurening dramatisk. Sammen med EIFO og vores andre partnere accelererer vi energiomstillingen,” sagde Mr. Andrew Riggs, CEO hos TagEnergy.
Golden Plains Wind Farm etape 1 forventes at producere grøn energi i første kvartal af 2025, mens etape 2 følger i sommeren 2027.
Når vindmølleparken er færdig, vil Golden Plains levere nok ren energi til at forsyne mere end 750.000 husstande - hvad der svarer til hver eneste husstand i Victoria.
Kontakter
Ina Bjerregaard-Castenborg// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:20652114Tlf:20652114ibc@eifo.dkOm Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Nyt EIFO‑produkt skal styrke bankernes udlån til virksomheder i hele landet17.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO sender et nyt kautionsprodukt på gaden, hvor dækningen hæves og porteføljekrav sløjfes. Med det nye produkt imødekommer EIFO bankernes behov for et mere anvendeligt produkt.
Milliongaranti styrker dansk satsning i Ukraines forsvarsindustri5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO udsteder sin tredje investeringsgaranti i Ukraine. Den danske virksomhed Robotto etablerer sig i landet og investerer 4 mio. kr. i produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse. Aftalen styrker det strategiske samarbejde mellem Danmark og Ukraine om udvikling af forsvarsteknologi.
EIFO øger forretningen og sikrer 1,4 mia. kr. til dansk erhvervsliv4.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO leverer i 2025 et overskud på 1,8 mia. kr. og slutter året med et tilfredsstillende resultat og højt aktivitetsniveau. Resultat er opnået i et marked præget af usikkerhed og store krav om omstilling til dansk erhvervsliv. Med resultatet udbetaler EIFO maksimalt udbytte til staten og geninvesterer 1,4 mia. kr. målrettet danske virksomheders muligheder.
EIFO underskriver kreditfacilitet på 6,35 mia. DKK med ENGIE og skaber globale muligheder for danske leverandører5.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) styrker partnerskabet med ENGIE Group gennem en ny kreditfacilitet.
EIFO udsteder garanti på 180 mio. kr. til byggeri af højteknologiske offshore-skibe i Esbjerg15.1.2026 15:26:48 CET | Pressemeddelelse
EIFO har udstedt en køberkreditgaranti til Ostfriesische Volksbank eG, der sikrer finansieringen af tre lav-emissions offshore-specialskibe til vindmølleindustrien, som tyske MPC OSE Offshore GmbH har bestilt hos Esbjerg Shipyard A/S. Omkring 50 danske SMV’er er underleverandører til projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum