Millioner til alkoholfrie fællesskaber: Skal skabe alternativer til weekendens ungdomsfester

Danske unge har stadigvæk europarekord i druk. 40% af de 15-16-årige har været fulde indenfor den seneste måned mod kun 13% i resten af Europa. Nye tal fra 2022 viser endda, at unge drikker sig mere fulde i dag end for bare få år siden.

Men måske er der en modreaktion på vej. Hashtagget #sobercurious er delt mere end 730.000 gange på Instagram, og i ungdomsklubberne er der flere end tidligere, der efterspørger alternativer til drukfesterne.

Ender med at drikke alligevel

»I mit fritidstilbud taler vi ofte med unge, der gerne vil sige fra overfor den danske festkultur, men de har ofte svært ved at finde et attraktivt alternativ, som vennerne også gider, fordi alkohol er så stor en del af unges weekend. Så ender de med at tage til et arrangement med alkohol alligevel«, siger Pia Meidahl Lundholm Villadsen, klubleder I Aalborg kommune og næstformand I Ungdomsringen.

Netop det, at alkohol er så solidt forankret i den danske kultur, og at vi voksne har været med til at bære traditionen videre igennem generationer, er en af udfordringerne«, siger Maria Koch Aabel, programleder i Sundhedsstyrelsen.

Knap 1 bajer op, knap 2…

»Det kræver en kulturændring, hvis unge skal drikke mindre. Derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi kan skabe grobund for, at det sker. Klubberne og ungdomsskolerne har fat i den brede gruppe af unge og kan skabe nogle rollemodeller, som de yngre kan se op til. Og så har de erfaringerne og fagligheden til at sætte rammerne, så der er plads til at inddrage de unge og skabe nogle fede samarbejder, så de unge rent faktisk har lyst til at deltage«, siger Maria Aabel.

At netop den pædagogiske faglighed kan spille en afgørende rolle, understøtter Kirsten Elisa Petersen, lektor, Ph.d. ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

En større process

»Forebyggelsestanken ligger som en grundsten i pædagogikken. Det står stærkt, at man har mulighed for at forebygge noget. Vi mangler forskning på området, for at kunne sige noget mere specifikt i en nordisk kontekst, men klubbernes naturlige fokus på bevægelse, leg og kreativitet og aktiviteter på tværs af forskellige aldersgrupper kan være med til at lære unge, at man ikke behøver alkohol for at have det sjovt i weekenden. Derfor er det oplagt, at et projekt som det her ligger i klubberne«, siger Kirsten Elisa Petersen

At den pædagogiske faglighed er et godt afsæt, er Pia enig i, men hun understreger også, at der skal mere til, end hvad den enkelte klub kan løfte i det daglige.

»Skal vi lykkedes med at udskyde unges alkoholdebut og sænke alkoholforbruget generelt, kræver det andet og mere end bare at holde klubben åben i weekenden. Vi er nødt til at skabe alternativer, der har så stor oplevelsesmæssig kvalitet, at de unge selv aktivt vælger det til. De unge skal inddrages, og i mange tilfælde vil det også give god mening at inddrage lokale foreninger og forældre. Det er en større proces, og derfor er vi virkelig glade for, at Sundhedsstyrelsen har valgt at gå ind i det her sammen med os.«, siger Pia Villadsen

Fakta

Bevillingen på 3.43 mio. er givet fra sundhedsstyrelsens pulje ”Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse”. 

Klubpersonalet skal, i samarbejde med unge, udvikle og afprøve forskellige typer af aktiviteter, som den bredde gruppe af unge kunne tænke sig at deltage i fredag og lørdag aften.

Projektet involverer ca. 20 kommuner og løber fra 2024 – 2026.