Lars Jensen bliver ny stadsarkitekt i København
Den nye stadsarkitekt til Københavns Kommune er nu fundet. Det er Lars Jensen, der tiltræder mandag den 2. september.

Lars Jensen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus, og har mere end 20 års erfaring inden for byudvikling og arkitektur i København. Han kommer fra en stilling som leder hos SLETH, hvor han de seneste 15 år har ledt virksomhedens projekter i og omkring København, bl.a. byudviklingen af Nordhavn som rådgiver for By og Havn. Herudover har han en mangeårig erfaring som censor og som medlem af Arkitektforeningens fagdommerpanel.
Som stadsarkitekt får Lars Jensen til opgave at understøtte kommunens arbejde inden for arkitektur og byudvikling. Det omfatter at rådgive Københavns Kommunes forvaltninger og politiske udvalg om byudvikling og arkitektur, at bidrage til debat om byens udvikling samt medvirke til kompetenceudvikling af medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen Karsten Biering Nielsen siger:
”Vi er utroligt glade for at få Lars ombord. Med Lars får vi en dygtig og engageret holdspiller, som gennem stærk faglig rådgivning kan løfte vores arbejde med at udvikle København og med at implementere Teknik- og Miljøudvalgets vision; Vores København 2035. Desuden kalder klimaudfordringerne på en ny måde at tænke arkitektur på, hvilket Lars skal hjælpe os med at udvikle, så vi bedst muligt kan understøtte byggeriet i en klimavenlig og fremtidssikret retning”.
Og den kommende stadsarkitekt ser frem til at bidrage til byens udvikling:
"Jeg er meget stolt over den tillid, jeg er blevet givet, ved at få muligheden for at bidrage til Københavns udvikling som stadsarkitekt. Jeg har en stor kærlighed til København og jeg bor selv i byen med min familie. Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet og glæder mig til at samarbejde med alle dem, der involverer sig i Københavns arkitektur og byudvikling”
Privat bor Lars på Amager med sin familie.
Yderligere kontakt og ønsker til interview rettes til Teknik- og Miljøforvaltningens presseteam på: 23 37 80 90
FAKTA
Stillingen som stadsarkitekt i Københavns Kommune er en tværgående funktion, der har til opgave at understøtte kommunens arbejde inden for arkitektur og byudvikling.
Stadsarkitektens hovedopgaver består af:
- Rådgivning af Teknik- og Miljøudvalg, borgmester og forvaltning i spørgsmål om byudvikling og arkitektur. Stadsarkitekten træffer ikke beslutninger i forvaltningens sager og går almindeligvis ikke ind i enkeltsager.
- Dialog med københavnerne om byudvikling og arkitektur. Stadsarkitekten bidrager til den kvalificerede debat om byens udvikling inden for Teknik- og Miljøudvalgets områder blandt andet gennem deltagelse i debatarrangementer mv.
- Kompetenceudvikling af medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen. Stadsarkitekten medvirker til at udvikle de faglige kompetencer i Teknik- og Miljøforvaltningen, så vurderinger af arkitektur og byudvikling sker på et ensartet og fagligt højt niveau.
Stadsarkitekten er organisatorisk placeret i afdelingen Klima og Byudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen og refererer til vicedirektøren i afdelingen.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nu tages næste skridt på vejen mod lokalt forankrede julemarkeder28.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julemarkeder og vinteraktiviteter i København skal i højere grad afspejle byen og involvere københavnske producenter og lokale aktører. Med det udgangspunkt inviterer tre københavnske borgmestre nu en række aktører til en ny juleworkshop om fremtidens julemarkeder og vinteraktiviteter i byen.
Stor analyse: Uden massive investeringer sander hovedstaden til i trafik27.1.2025 09:02:13 CET | Pressemeddelelse
Stor regional mobilitetsanalyse taler sit tydelige sprog: Der er brug for investeringer i kollektiv transport, cykelinfrastruktur og vejnet, hvis man skal imødekomme de voksende udfordringer med trængsel og støj i hovedstadsområdet og fremtidssikre mobiliteten.
Flere ladestandere på vej til de københavnske elbilister14.1.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan københavnerne lade deres elbiler ved yderligere godt 500 nye ladestandere. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har netop indgået en aftale med fem ladeoperatører om opsætning af de nye ladestandere.
Brug parkeringshusene fremover hvis du skal i bil til Middelalderbyen11.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omdannelsen af 525 almindelige gadeparkeringspladser i Middelalderbyen er nu udført. Bilister opfordres til at være opmærksomme på de nye parkeringsregler og benytte de omkringliggende parkeringshuse.
Dit gamle juletræ kan blive til kompost27.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når gaverne er åbnet, julemaden er indtaget og juletræets grønne top er blevet tør og brun, så er det tid til at sige farvel til årets juletræ. I Københavns Kommune opfordrer man københavnerne til at aflevere træet til genanvendelse, så det kan blive til kompost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum