Roskilde Festival-aktuelle Yamê giver headliner koncert i Danmark til efteråret
19.6.2024 10:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til danske fans af den fremadstormende fransk-camerounske rapper og sanger Yamê, som ikke nåede at få fingrene i billet til årets Roskilde Festival. Han besøger nemlig Danmark igen til efteråret, hvor han indtager Pumpehuset 3. november.

Fransk-camerounske Yamê har sit musikalske ophav i R&B, Hip Hop og jazz, hvor han tilsat alt fra rap, trap, soul, jazz og afrobeat har formået at skabe sin egen unikke lyd og kunstneriske håndværk, der ikke har én bestemt og definerbar genrebetegnelse.
Den fremadstormende kunstner debuterede i 2020 med udgivelsen af sit Bantu Mixtu Vol. 1. Han fik for alvor vind i sejlende med debutalbummet ELOWI fra 2023, hvor det virale track ”Bécane” segmenterede hans unikke musikalske univers og melodiske vokal og tonehøjder.
Som musiker er han hjemmevant både som solopianist og sammen med sit band, og er fra barnsben blevet influeret af Camerounsk musik, samt jazzscenen og jam sessions i Paris han har været en del af gennem årene.
Yamês musikalske univers har allerede opnået anerkendelse fra toneangivende figurer i musikverden, herunder navne som Timbaland og Stromae, en #1 på Global Spotify Viral charts og indbragt ham en pris til Victoires de la Musique.
Til efteråret fylder han salen i Pumpehuset med lyd, der kan vække appetitten hos mangt en musikinteresseret. Gå ikke glip af Yamê søndag 3. november.
YAMÊ
3. NOVEMBER 2024 – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 20. JUNI KL. 10
BILLETPRIS: 275- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankMarketingkoordinator & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Fra Las Vega til VEGA: Palaye Royale bringer deres avantgarde rock til Danmark2.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Palaye Royale har netop annonceret ankomsten af deres nye album Amsterdamage, der bringer det amerikanske rockband på en verdensomspændende turné. Oplev deres anmelderroste live energi, når de rammer Store VEGA 21. marts 2027.
Skinz gør klar sit største liveshow til dato!2.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ti år efter gennembruddet inviterer Skinz publikum med til sin største koncert til dato. En personlig og festlig fortælling om rejsen fra Mo til Skinz – fortalt gennem musikken, rødderne og de største hits. Sæt kryds i kalenderen 2. oktober 2027 i Poolen.
Ham, de kalder Heino, er tilbage med nyt comedyshow1.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Senest var Heino Hansen afsted med sit populære ”Heino Hansen’s Første Afskedsshow”. Han er her heldigvis stadig, og i efteråret 2027 og foråret 2028 drager han ud i hele landet med et spritnyt show i den ene hånd - og en kikkert i den anden.
LUKAS GRAHAM TAGER “GOOD TIMES” MED PÅ NORDISK TURNÉ30.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem danske arenashows i januar fortsætter Lukas Graham foråret på landevejen. I april og maj 2027 tager bandet på nordisk turné med koncerter i Stockholm, Oslo, Trondheim, Bergen, Göteborg og Malmö.
Finurlig, frygtløs og helt sin egen. Comedyfænomenet Atsuko Okatsuka kommer til Danmark28.9.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med særegen humor, smittende energi og mere end 200 udsolgte shows verden over har Atsuko Okatsuka taget comedyverdenen med storm. Den 12. februar 2027 kan hun opleves i København, når hun gæster Falkonersalen med The Big Bowl Tour.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum