Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad man skal være opmærksom på, når man tager afsted på sommerens festivaler? Om indboforsikringen dækker skade på cyklen, hvis man vælter? Og om rejseforsikringen dækker, hvis flyselskabet fx går konkurs?
VIGTIG RETTELSE TIL SVAR VEDRØRENDE FESTIVAL - FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE OVERSVØMMELSE I TELT.

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Brevkasse for maj:
Spørgsmål - Min datter skal på Roskilde Festival. HVordan hjælper jeg hende bedst, så det bliver en god oplevelse?
Hej Brevkasse
Min datter skal på Roskilde Festival for første gang, og som mor bliver man jo altid lidt bekymret for, hvad der kan ske.
Hun er 17 år gammel og bor stadig hjemme. Er hun så dækket af vores indboforsikring, eller skal hun have sin egen?
Hvordan dækker indboforsikring, hvis hun få stjålet noget fra teltet, eller hvis der kommer meget regn, og teltet bliver oversvømmet? Og hvad med lommetyveri? Er det dækket?
Er der begrænsning i dækningen på ulykkesforsikringen, hvis man er beruset?
Hilsen
Den bekymrede mor
Svar:
Hej Bekymrede mor
Din datter er omfattet af jeres indboforsikring, så længe hun bor hjemme.
Indboforsikringen dækker tyveri fra telt, men der kan være krav om, at teltet skal være aflåst med en hængelås, og hun skal være opmærksom på, at penge, smykker, dyre værdigenstande og andre såkaldt tyvetækkelige ting er undtaget for dækning. Indboforsikringen dækker ikke, hvis der sker oversvømmelse i teltet.
Lommetyveri er dækket på indboforsikringen, hvis din datter eller andre ser eller bemærker, at tyveriet sker. Der kan også være selskaber, som kræver, at man har råbt ”Stop tyven”, men det vil i så fald fremgå af forsikringsvilkårene.
Der kan være begrænsninger på ulykkesforsikringen, hvis årsagen til skaden skyldes beruselse, men det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte sag.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Jeg er væltet på min cykel. Hvorfor vil min indboforsikring ikke dække skade på cyklen?
Kære Forsikringsoplysningen
I sidste uge væltede jeg på min cykel. Mit tøj blev ødelagt, og min computer blev smadret, og det har min indboforsikring dækket uden problemer.
Desværre skete der også ret store skader på min cykel, men dem vil mit forsikringsselskab ikke dække, da jeg ikke har en udvidet cykeldækning.
Jeg troede kun, at det kun var aktuelt til meget dyre cykler, og min er bare en almindelig citybike.
Kan det virkelig være rigtigt?
Hilsen
Den uheldige
Svar:
Kære Uheldige
Det er rigtigt, at den almindelige indboforsikring undtager skade på trafikmidlet, i dette tilfælde cyklen, når der sker et færdselsuheld.
Uanset om du har en dyr racercykel eller en almindelig citybike, så kræver det, at du køber en udvidet dækning for at få dækket skader på selve cyklen.
Det er lidt forskelligt, hvad forsikringsselskaberne kalder dækningen, og der kan også være variationer af dækningen fra selskab til selskab.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Dækker min rejseforsikring, hvis flyselskabet går konkurs?
Hej
Vi har selv sammensat vores sommerferie i år forstået på den måde, at vi har købt flybilletter direkte hos flyselskabet, overnatning gennem en bookingportal og billeje et tredje sted.
Men hvordan er vi sikret, hvis fx flyselskabet går konkurs? Vi skal først betale hotel og billeje ved ankomst, så det er ikke helt så kritisk, men dækker vores rejseforsikring, hvis flyselskabet går konkurs?
Vi har en årsrejseforsikring som gælder i hele verden, men jeg kan ikke rigtig finde noget om det i vilkårene.
Hilsen
Den undrende
Svar:
Hej Undrende
Den almindelige rejseforsikring dækker ikke konkurs, men man kan i nogle selskaber købe en tilvalgsdækning, som dækker i tilfælde af, at en rejseudbyder, fx et flyselskab, går konkurs.
Rejsegarantifonden dækker også, hvis et flyselskab går konkurs. Der gælder en række krav for at være omfattet af fonden, og der gælder en selvrisiko på 1.000 kr. pr. person.
Du kan læse mere på Rejsegarantifondens hjemmeside her
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00,  eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Esbjerg blev hårdt ramt af skybrudsskader30.10.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Gentagne skybrud har givet Esbjerg Kommune en plads på top ti over kommuner, med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Guldborgsund øverst på top ti med flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune topper listen over de danske kommuner, der i forhold til antal indbyggere har været hårdest ramt af skybrudsskader. Det viser den nyeste opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Dragør og Tårnby står højt på listen over flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to hovedstadskommuner Dragør og Tårnby er nummer to og tre på top ti over danske kommuner med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en ny opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Flere kan nu samle deres pensioner25.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har mere end én pensionsopsparing. Nogle bevidst - andre ikke. Men nu bliver det nemmere at samle sine pensioner.
F&P roser øget tempo i kystsikring24.10.2025 13:42:14 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

