DR sender over 23 timer live fra DIF DM-ugen i Herning
19.6.2024 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Fra fredag 21. juni til og med søndag 23. juni kan man følge med på DR1, DR2, DRTV og P4 i radioen, når DR sender over 23 timers direkte tv og 14 timers radio om danmarksmesterskaberne under DIF DM-ugen.

Siden den første udgave i 2022 har DR været en uvurderlig mediepartner for DIF DM-ugen. Med deres omfattende dækning af danmarksmesterskaber i dansk elitesport har de skabt en mediebegivenhed ud over det sædvanlige.
DR’s engagement og innovation blev for alvor anerkendt i 2023, da de vandt TV-prisen i kategorien 'Årets bedste sportsdækning'. Prisen blev tildelt for deres unikke eksponering af DIF DM-ugen i Aalborg, og nu går de efter at skabe nye store tv-øjeblikke i samarbejde med DIF og specialforbundene.
”Når DM-ugen i år afvikles fra Herning, sætter vi igen alle sejl til for at give seerne og lytterne oplevelsen af, at de er med helt tæt på en fantastisk dansk sportsuge. Med skydning og styrkeløft på biblioteket, længdespring og beachvolley på Torvet, boksning og vægtløftning foran arresten, enkeltstart i cykling gennem hele midtbyen og meget meget mere venter der en unik oplevelse foran tv’et og i radioen,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.
DR's værter på skærmen bliver Oliver Bilberg Ravn og Sarah Fisker, der vil stå klar til at føre seerne sikkert gennem programmet. Sammen med værterne på radioprogrammet LIGA på P4 vil de tage seerne og lytterne på DR´s kanaler gennem danmarksmesterskaberne i 14 ud af de i alt 40 sportsgrene, der deltager i Herning.
Kommende OL-atleter i aktion
Under dækningen kan man blandt andre opleve kommende OL-atleter i aktion, ligesom man kan se frem til store sportsøjeblikke fra en bred vifte af idrætter fra sportsdanmark. DIF og DR’s fælles ambition er at vise, hvor bredt, alsidigt, stærkt og mangfoldigt elitesport er i Danmark.
”Det gøres allerbedst til DM-ugen, hvor vi går helt tæt på sporten og atleterne, og vi håber, at vores seere, lyttere og tilskuerne møder nye idoler og måske bliver inspireret til at prøve kræfter med nye spændende sportsgrene,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.
De 14 sportsgrene, der bliver dækket direkte er:
Cykling (enkeltstart), kajak, boksning, bueskydning, funktionel fitness, tumbling, bordtennis, dart, scoot, styrkeløft, skydning, vægtløftning, beachvolley og atletik. Atletik er fordelt på fire discipliner (5 km gadeløb, stangspring, længdespring og kuglestød), og DR livedækker alle fire discipliner.
Du kan se hele DR´s sendeplan her
FREDAG
DR1
15:45 Cykling, enkeltstart (k)
17.00 Længdespring (k)
DR2
17:30: Cykling, enkeltstart (m)
20.00: Længdespring (m)
LIGA på P4
18.00-23.00: Live fra DM-ugen og EM-fodbold
LØRDAG
DR1
12.15 Kajak (m)
12.50 Kajak (k)
13.20 Boksning
13.50 Kuglestød (m)
DR2
14.25 Bueskydning, recurve
15.00 Boksning
15.20 5km gadeløb (m+k)
16.00 Funktionel fitness (k+m)
16.40 Bueskydning, compound
17.15 Boksning
17.35 Tumbling
18:30 Bordtennis
20.30 Dart (para/k/m)
DRTV
19.30 Dart (para/k/m)
LIGA på P4
14.00-23.00: Live fra DM-ugen og EM-fodbold
SØNDAG
DR1
12.15 Løbehjul
13.20 Stangspring (k)
14.00 Styrkeløft (k)
14.35 10 m luftskydning riffel (m)
15.10 Vægtløftning (k)
15.55 10 m luftskydning riffel (k)
16.30 Stangspring (m)
16.55 Styrkeløft (m)
17.30 Beachvolley (m)
DR2
18.30 Vægtløftning (m)
19.10 Beachvolley (k)
LIGA på P4
14.00-23.00: Live fra DM-ugen og EM-fodbold
Ud over DR, sender kanalen SPORT-LIVE og TV2 også fra DIF DM-ugen.
Om DM-ugen:
- 20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
- Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
- Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
- 40 sportsgrene
- Cirka 140 danmarksmestre skal findes
- Cirka 3.000 atleter og officials
- To 'kom-og-prøv-parker' i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
- Atleter fra hele landet
- DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
- Bag eventet står DIF - i samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning.
Nøgleord
Kontakter
Johan Lyngholm-BjergeKommunikationskonsulent
Tlf:40555559jlb@dif.dkBilleder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum