Kommuner i hele landet får tilskud til opladning af elcykler
19.6.2024 06:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til elcyklister, som nu får flere lademuligheder at vælge imellem, når de skal lade cyklen op på farten. 24 kommuner får tilskud til offentlige ladestationer fra ny pulje.

Elcyklister kan godt begynde at glæde sig. I en lang række kommuner bliver det snart nemmere at finde en stikkontakt, når cyklisterne har brug for strøm på farten.
Som en del af en politisk aftale er der afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
Midlerne fra puljen, der åbnede for ansøgninger tirsdag den 14. maj, er nu fordelt, og 24 kommuner kan se frem til at modtage støtte fra puljen til at etablere knap 120 ladestationer. Vejdirektoratet har fordelt puljemidlerne efter først-til-mølle-princippet.
Landets kommuner kunne blandt andet søge om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri. Der kunne også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.
”Elcykler er en god transportform både i byerne, og hvor der er langt mellem husene. Det giver længere rækkevidde, og derfor er det positivt, at så mange kommuner over hele landet nu får tilskud til mere effektive og sikre lademuligheder,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Hos Vejdirektoratet hæfter afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen sig ved, at interessen for at søge tilskud til ladestationer især har været stor uden for de større byer, hvor elcykler har et stort potentiale.
”Hundredvis af nye lademuligheder er nu på vej, og det er en rigtig god nyhed for cyklismen i Danmark. Elcykler kan være en god mulighed for dem, der ellers ikke ville cykle så langt på en almindelig cykel. Med investeringer i opladning og sikker cykelparkering gør vi det mere attraktivt at vælge elcyklen,” siger Marianne Foldberg Steffensen.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkTransportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum