Har du råd til kæledyr? Find ud af om Fido og Felix sprænger budgettet
Det er dyrere at være hunde- end katteejer. Det er i sig selv måske ikke overraskende, men hvad koster det egentlig pr. måned at have hund eller kat? Det har 800 hunde- og katteejere svaret på – og her kan du også læse, hvad der er årsag til forskellen i udgifterne:

De fleste af os vil gå langt for at vores kæreste eje trives. Det viser vi på mange forskellige måder. Nogle disker op med gourmetmad til katten, mens andre tager hunden til massage og svømning. Men hvor mange penge bruger danskerene om måneden på deres kæledyr?
En ny undersøgelse blandt danske hunde- og katteejere viste, at den største gruppe af katteejere, 72 procent, betaler mindre end 1.000 kr. om måneden for at have kat. 20 procent har en månedlig udgift på mellem 1.000 og 1.999 kr.
Blandt hundeejerne er det 52 procent, der har en gennemsnitlig månedlig udgift på op til 1.000 kr., mens 32 procent af hundeejerne har svaret, at det koster dem mellem 1.000 og 1.999 kr. om måneden at have hund.
-Der er flere faktorer, der ligger til grund for den gennemsnitlige forskel i udgifterne for hhv. hunde- og katteejere: Katte spiser mindre mad end de fleste hunde og kræver generelt mindre udstyr. Samtidig besøger kattene ikke dyrlægen helt så ofte som hundene gør - noget der blandt andet afspejler sig i en lavere forsikringspræmie, forklarer Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring.
Ekstra udgifter hver måned
Det er de færreste kæledyrsejere, der har en udgift på 2.000 kr. om måneden. Men, forklarer Lotte Evers, der kan være årsager, der kræver højere månedlige udgifter, for eksempel kan hundens størrelse spille ind eller hvis katten har brug for medicin eller specialfoder.
- Som tommelfingerregel kan man sige, at jo større kæledyret er, desto mere foder bliver der spist – men det kan også have en betydning hvilket foder man serverer og om man skal give tilskud eller særligt lækre godbidder. Der kan også være racemæssige forskelle, der gør at en given hund eller kat må oftere til dyrlægen og derfor er giver ekstra udgifter til dyrlægebesøg og også er dyrere at sygeforsikre. Har man ikke mod på opgaven selv, har nogle hunde f.eks. brug for regelmæssig klipning eller trimning på hundesalon, så der kan være flere årsager til, at man står med større omkostninger, forklarer hun.
- Er du meget aktiv med dit kæledyr og f.eks. går til særlig træning, deltager til mange konkurrencer, eller tager på udstillinger i ind- og udland, kan det månedlige udgifter stige betydeligt, fortæller hun og tilføjer:
Hun understreger, at selve købsprisen – den engangsudgift, du betaler for din nye hund eller kat, når du tager det med hjem - kun udgør en mindre del af de samlede udgifter, du vil have i løbet af f.eks. en hunds eller kats levetid, og det kan sagtens kan være 10-12 år. Desuden kan udgifterne variere igennem dyrets liv:
- Man skal forvente opstartsudgifter det første år, f.eks. til forskellige typer udstyr såsom kurve, kradsetræ, indhegning af haven, transportbure, snore, bur til bilen, kattebakke og meget mere. Dertil kommer eventuelt udgifter til hvalpekurser og sundhedsundersøgelser og vaccinationer hos dyrlægen. Desuden skal man tænke på, at de månedlige udgifter vil stige, hvis dyret på et tidspunkt får brug for dyrlægebehandling eller f.eks. får en kronisk, behandlingskrævende lidelse.
*Undersøgelsen blev gennemført af Xtreme på vegne af Agria. 441 katteejere og 412 hundeejere deltog.
Fakta
Hvad koster kæledyret?
Der findes hunde og katte der passer til enhver smag - også når vi taler om købsprisen. Men udgifterne slutter ikke der; der er mange andre omkostninger, du skal være opmærksom på. Her giver vi dig derfor et klart overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med at have kæledyr. Det er umuligt at sætte præcise tal på, fordi der er mange faktorer, der spiller ind – ikke mindst dyrets størrelse, men også racens generelle sundhedstilstand. Hvis du kigger listen igennem og laver et realistisk regnestykke på, hvad det vil koste på lang sigt at anskaffe dig et kæledyr, vil du være bedre rustet til at træffe beslutningen:
- Købspris
- Uanset om den er høj eller lav, udgør købsprisen kun en mindre del af de samlede udgifter, der løber på i løbet af en hund eller kats gennemsnitlige levetid.
- Årligt dyrlægetjek
- Uanset hvor sund en hund eller kat man har, vil der altid være brug for dyrlægebesøg. Ud over de faste vaccinationer og sundhedstjek bliver dyr også syge eller kommer til skade fra tid til anden, og det er vigtigt at få dem undersøgt, når det er tilfældet.
- Ansvarsforsikring (lovpligtig)
- Når du anskaffer dig en hund, er det lovpligtigt at du også tegner en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen hjælper dig, hvis din hund forårsager skade på en anden person eller dennes ejendom.
- Sygeforsikring
- En sygeforsikring kan være en god investering. Det kræver f.eks. kun én operation, før dit dyrs sygeforsikring har betalt sig hjem i flere år frem.
- Foder og godbidder
- Foder er en af de faste udgifter, der fylder på budgettet. En klar huskeregel er, at jo større hunden eller katten er, desto mere foder spiser den – hvilket ofte er lig med større omkostninger. Ligeledes kan hvalpe- og killingefoder, seniorfoder og specialfoder med særlige hensyn til dyrets helbred være ganske bekosteligt.
- Udstyr og pleje
- Ofte skal man forvente en større udgift i dyrets første leveår, f.eks. til kradsetræ, kattebakke, halsbånd, hundetegn, snor, kurv, mad- og vandskåle, legetøj, indhegning af haven, bur til bilen, men dertil kommer desuden udgifter til børster, tandbørster og shampoo eller evt. til hundefrisør eller trimmemaskine og sakse, hvis du selv vil stå for pelsplejen, dækken, samt diverse håndkøbsprodukter og tilskud som kan blive nødvendige for at sikre hundens og kattens trivsel.
- Evt. ID-mærkning, registrering i Dansk Hunderegister/Katteregister.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Vælg hvalp med både fornuft og følelse10.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere går rundt med hvalpe-drømme i forårsmånederne, men for at få et livslangt og vellykket hundeforhold, er der nogle faktorer, der er vigtige at vurdere, f.eks. valg af hunderace, lyder det fra Agria Dyreforsikring: En ny undersøgelse viser, at cirka 17 procent af alle voksne hunde må finde nye hjem – fordi hunde-forholdet viste sig ikke at leve op til (menneskets) forventninger.
Profilryttere øger fokus på hestevelfærd7.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Agria lancerer et nyt partnerskab med elitedressurrytterne og søskendeparret Jessica von Bredow-Werndl og Benjamin Werndl. Fremadrettet vil de være en del af Agrias hold af internationale profilryttere, der skal fungere som brobyggere og øge forståelsen for hestevelfærd blandt andre ryttere og hesteejere.
Forskning skal øge etik og hestevelfærd25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Agrias Forskningsfond, skal uddanne fremtidige hesteejere og trænere i at forstå hestens kognitive evner og individuelle behov. Målet er at øge hestes velfærd igennem en mere etisk og videnskabeligt funderet håndtering og træning.
Opdag hestens tandproblemer i tide20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste af vores rideheste lever på en helt anden måde end hestene i naturen. Det betyder, at hestens tandsæt ikke bliver slidt på samme måde, som det ellers ville. Men hos heste betyder tandproblemer ikke kun smerte – det kan føre til sygdom og vægttab, fordi hesten kan have svært ved at tygge og optage sit foder, advarer Agrias dyrlæge.
Mæt af kærlighed: Overvægt truer danske hunde14.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fordi kiloene sniger sig på gradvist, kan det være svært for hundeejeren at opdage, hvis hunden er blevet for tyk. En ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring viser, at kun 10 procent af danske hundeejere anser deres hund for at være overvægtig, hvilket ikke helt harmonerer med den fremherskende opfattelse blandt dyrlæger, der anslår, at mindst 20 procent af de danske hunde er overvægtige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum