Talentfulde forskere modtager 234 millioner kroner
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 234 millioner kroner til 38 dygtige forskere. De får nu mulighed for at dykke ned i deres egne allerbedste forskningsidéer, mens de samtidig kan prøve kræfter med at samle en forskningsgruppe omkring sig.

Sapere Aude: DFF-Forskningslederne er yngre, talentfulde forskere, som med deres banebrydende idéer er med til at adressere både nationale og internationale udfordringer. Oven i det skal de talentfulde forskere samle og lede deres egen forskningsgruppe på højt, internationalt niveau.
Læs mere om alle årets Sapere Aude: DFF-Forskningsledere her.
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Søren Serritzlew, siger:
”Det er altid rigtig stort, når vi kan annoncere årets Sapere Aude: DFF-Forskningsledere. De her forskere er nogle af de dygtigste på deres felt, og det er dem, som tegner fremtiden for dansk forskning. Og måske netop i usikre tider er det helt centralt at have dygtige forskere, der kan bidrage med forskningsbaseret viden på tværs af faglige felter.”
I alt har 336 forskere søgt om en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling, men kun 38 forskere er gået hele vejen og har fået bevillingen. For at nå hertil har forskningsprojekterne været igennem en længere bedømmelsesproces: indledende bedømmelse i internationale paneler, dernæst vurdering i fondens faglige forskningsråd og til sidst et interview foretaget af et tværrådsligt udvalg i fonden.
Efter interviewene blev de 38 nye Sapere Aude: DFF-forskningsledere udvalgt, og de har hver modtaget en bevilling på omkring 6 millioner kroner til at udføre forskningsprojektet.
Forskning i alt fra sprog til batterier
De udvalgte forskere er repræsenteret bredt på tværs af den videnskabelige verden, og modtagerne er kendetegnet ved at have præsteret forskning i topklasse inden for deres felt.
Sapere Aude: DFF-forskningslederne kommer fra hele verden og er tilknyttet danske forskningsinstitutioner. Deres forskningsidéer dækker emner inden for alle videnskabelige discipliner og handler om alt fra forskning i flersprogethed blandt landbrugsmedarbejdere til optimering af batterier.
Blandt dette års Sapere Aude: DFF-forskningslederne er blandt andet Rafael Araujo fra Danmarks Tekniske Universitet, som forsker i klimaforandringernes indflydelse på havets økosystem i og omkring Grønland ved at undersøge tilstedeværelsen af plankton.
Læs artiklen om klimaforandringers indflydelse i havene ved Grønland her.
En anden af årets Sapere Aude-forskere er Julie Werenberg Dreier fra Aarhus Universitet, som undersøger konsekvenserne af epilepsi og feberkramper hos børn, og hvilken risiko det kan have for at udvikle alvorlige psykiske sygdomme senere i livet.
Læs mere om sammenhængen mellem epilepsi, feberkramper og psykiske sygdomme her.
Maria Louison Vang fra Syddansk Universitet skal med sin Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling til at forske i psykologiske traumer og vil undersøge, hvordan diagnosekriterierne har indflydelse på behandlingen af PTSD.
Læs mere om alle årets Sapere Aude: DFF-Forskningsledere her.
Fakta
Sapere Aude betyder ”Vov at vide”.
Sapere Aude-bevillingen giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen af deres faglige felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og starte egne forskergrupper. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karrierer.
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 336 ansøgninger og uddelt 38 bevillinger svarende til en succesrate på 11 %, både på ansøgt beløb og antal ansøgninger.
Antallet af kvindelige ansøgere var 117, og der blev givet 13 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til kvinder, hvilket giver en succesrate på 11 %. For mandlige ansøgere er succesraten også 11 % med 219 ansøgninger og 25 bevillinger.
Nøgleord
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
Syv kommende ph.d.-studerende får støtte af Danmarks Frie Forskningsfond4.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond udmønter 20 mio. kr. til syv kommende ph.d.-studerende, som bl.a. skal forske i den historiske udvikling inden for den private familiepleje og flinthåndværkernes betydning for bosættelser i stenalderen. De skal alle gennemføre deres ph.d.-forløb på en offentlig forskningsinstitution, som ikke er et af de danske universiteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum