I dag udbetaler Danske Spil historiens største gevinst
25.6.2024 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lønningsdag: Hvad ville du sige til at få 760.818.030 kroner direkte ind på din NEMkonto? I dag udbetaler Danske Spil gevinsten fra danmarkshistoriens største lotteri-gevinst nogensinde.

760 millioner kroner skifter i dag officielt ejer, når Danske Spil udbetaler de 760.818.030 kroner, der blev vundet på en enkelt Eurojackpot kupon for nyligt.
Kuponen, der blev købt på Trianglen på Østerbro i København, er dermed en del af danmarkshistorien, mens alle pengene stille og roligt kan begynde at forsøde livet for kuponens ejer.
”Vi er altid glade, når vi får lov at udbetale gevinster til dem, der vinder i vores lotterier. Det gør vi hver eneste uge, men alligevel er i dag en helt særlig og festlig dag her hos Danske Spil. 760 millioner kroner er den største gevinst, vi nogensinde har udbetalt, så det er også en historisk dag for os, ligesom det helt sikkert også er det for vinderen af den store gevinst,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Siden trækningen den 4. juni, hvor den store gevinst blev vundet, har den heldige vinder modtaget millionærrådgivning fra en af Danske Spils faste millionærrådgivere.
I Danske Spil tilbyder man gratis millionærrådgivning til alle, som vinder over 1 million kroner. Rådgiverne er erfarne, statsautoriserede revisorer, som hjælper de største vindere godt i gang med livet som millionær – eller multimillionær.
”Det kan være livsændrende pludselig at vinde en stor gevinst og måske fra den ene dag til den anden være økonomisk uafhængig. Derfor tilbyder vi særlig rådgivning til alle store vindere for at sikre, at de får en god start på livet som millionærer, og det er selvfølgelig ikke mindre aktuelt, når vi snakker danmarkshistoriens største gevinst nogensinde,” siger Malene Mølgaard.
Over 300 danskere blev i 2023 millionær med Danske Spil – en af dem ramte også plet med en førstepræmie i Eurojackpot, om end det var på et tidspunkt, hvor puljen var noget mindre end for 14 dage siden, hvor en kupon købt på Trianglen i København skulle vise sig at være over trekvart milliard værd.
De 12 danske Eurojackpot-førstepræmier
1. 760.818.030, 2024, (Region Hovedstaden.)
2. 759.318.630, 2022 (Region Syddanmark)
3. 315.009.958, 2015 (Region Hovedstaden)
4. 310.785.127, 2021 (Region Sjælland)
5. 210.688.619, 2018 (Region Sjælland)
6. 148.183.435, 2017 (Region Nordjylland)
7. 135.177.015, 2012 (Region Hovedstaden)
8. 114.000.000, 2017 (Region Hovedstaden)
9. 107.000.000, 2022 (Region Syddanmark)
10. 69.678.692, 2021 (Region Sjælland)
11. 63.287.630, 2023 (Region Sjælland)
12. 63.257.880, 2017 (Region Sjælland)
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 19 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum