Brunata A/S

Brunata laver hattrick på bundlinjen

Del

Brunata A/S har for tredje år i træk leveret et rekordresultat. Driftsresultatet før skat og renter blev på 73,7 millioner DKK og er vokset med 41 procent sammenlignet med forrige år.  De seneste tre år er driftsresultatet fordoblet.

Brunata leverer for tredje år i træk et rekordresultat efter en gennemgribende forandringsproces.
Brunata leverer for tredje år i træk et rekordresultat efter en gennemgribende forandringsproces. Kan benyttes frit PR-Foto

Gennem tre år har Brunata været gennem et strategisk sporskifte og en transformationsproces, hvor ydelserne til kunderne såvel som organisationen har forandret sig meget. Alligevel leverede Brunata et absolut tilfredsstillende årsresultat for 2023 primært på grund af stor vækst i serviceforretningen. Med til billedet hører, at resultatet blev opnået i et år med en hård opbremsning i Brunatas salg til markedet for nybyggeri.

Omsætningen i Brunata A/S blev i 2023 på 350,8 DKK millioner DKK mod 322,3 millioner året før svarende til en vækst på 9 procent. Driftsresultatet blev på 73,7 millioner DKK mod 52,3 millioner DKK i 2022, hvilket er en fremgang på 40,9 procent.

Forandringsvilje og mere værdiskabende services

”Det er et meget tilfredsstillende resultat, især fordi det er sket under en stor transformationsproces. Det er imponerende, hvordan alle medarbejderne har samarbejdet på tværs af faggrænser undervejs. Kollegaer med mange års anciennitet har sammen med nye talenter vist en fantastisk omstillingsevne og vilje til at mikse erfaring og kompetencer,” siger Jesper Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.

For få år siden bestod den primære forretning i Brunata i salg af målere, som blev aflæst manuelt samt fordelingsregnskaber. I dag kommer hovedparten af forretningen fra mere værdiskabende services. Majoriteten af målerne er således fjernaflæste og en række digitale og IoT baserede services hjælper ejere og lejere med at forfølge den grønne agenda, mindske energiforbrug og forebygge bygningsskader. De nye services og den nye organisation i Danmark er samtidig rollemodel for Brunatas øvrige forretning i Europa. 

”Vores nye servicepalette er nu stort set på plads og den bagvedliggende organisation har med resultatet vist den kan levere i dag og fremtiden. Det kommende år bliver derfor et spørgsmål om, at vi også får tempo på den internationale udrulning,” siger Kristian Voldby Olsen, CEO Brunata International.

Yderligere information:

Jesper Kristoffersen, CEO. Mail: jekr@brunata.com. Tel: +45 50 60 72 70

Kristian Voldby Olsen, CEO Brunata International, mobil +45 50 60 49 10, mail: kol@brunata.com

 

 

Brunata A/S

Brunata er en del af Brunata-Minol-ZENNER-koncernen, der har 4.200 ansatte over hele verden og lokale partnere i mere end 100 lande. Brunata er en af Europas førende specialister inden for energimåling, målere og individuel måling samt ejendomsbaserede IoT-løsninger og energistyring.

LoRaWAN®-netværk gør Brunata i stand til at tilbyde telekommunikationsinfrastruktur til skræddersyede og smarte løsninger i Internet of Things til energiudbydere, boligbranchen, byer og kommuner samt til kommunale forsyningsselskaber og industrivirksomheder. Koncernen har over 20.000 gateways – heraf halvdelen i Danmark – og mere end 6 mio. tilsluttede enheder i 15 lande.

Følg pressemeddelelser fra Brunata A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brunata A/S

Brunata får Boligministeriet til at give klart svar29.1.2024 16:06:08 CET | Pressemeddelelse

En ændring i lejeloven betyder, at boligudlejere fra 1. januar 2024, ikke bare kan, men skal medtage deres udgifter til de såkaldte EED-forbrugsnotifikationer i deres forbrugsregnskab. Men der har været tvivl om, hvorvidt man skal tage udgifterne fra 2023 med i de forbrugsregnskaber, der netop nu bliver udarbejdet rundt om i landet. Brunata har nu fået Social-, Bolig- og Ældreministeriet til at give klart svar.

Brunata får patent på IoT-innovation, der spænder ben for løbende toiletter9.11.2023 16:12:40 CET | Pressemeddelelse

En utæt cisterne kan spilde op til 1.100 liter vand i døgnet - eller 10 fyldte badekar. I Danmark betyder det fra 5.000 og helt op til 28.000 kroner om året i ekstra vandregninger for et enkelt toilet*. Nu har cleantech-virksomheden Brunata udviklet og patenteret en IoT-baseret løsning, som allerede er testet af i Danmark - og snart bliver lanceret på det europæiske marked

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye